Ni københavnske skoler får et løft.
Det står klart, efter et flertal i Borgerrepræsentationen har indgået en aftale om den såkaldte overførselssag, hvor partierne bag kommunens budget fordeler de midler, der ikke blev brugt i sidste års regnskab.
København afsætter ekstra-millioner til at bygge flere boliger
Med aftalen bliver der blandt andet sat penge af til at opgradere lege- og idrætsfaciliteter samt etablere nye faglokaler og bedre trafikforhold.
78 mio. kroner
De ni skoler, som kan se frem til forbedringer, er:
- Kirsebærhavens Skole, som får 7 mio. kr. til indvendigt inventar. Derudover er der afsat 2,2 mio. kr. til at undersøge muligheden for at etablere et klubhus til Valby United på skolens matrikel.
- Peder Lykke Skolen, som får 19,2 mio. kr. til et håndværk/design-lokale og et skolebibliotek.
- Korsager Skole, som får 1 mio. kr. til at modernisere ventilationen i en af deres bygninger.
- Vigerslev Allé Skole, som får 24,3 mio. kr. til at reetablere udearealer og legeplads og forbedre kloakforholdene.
Indgår forlig på 32 mio.: Skole til 300 mio. bringes ”det sidste stykke over målstregen”
- Vesterbro Ny Skole, som får 5,5 mio. kr. til en elevator for at skabe bedre tilgængelighed for elever med bevægelseshandicap.
- Specialskolen i Ørestad, som får 8,4 mio. kr. i supplerende planlægningsbevilling.
- Skolen på Amagerbro, som får 0,2 mio. kr. til en screening af tryghedsskabende tiltag ved skolen.
- Valby Skole, som får 2 mio. kr. til en fodgængerkrydsning
- Gerbrandskolen, som får 10,6 mio. kr. til opgradering af udearealet og bedre idrætsfaciliteter inde og ude.

Bag overførselssagen i år står Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti.
