Fremtiden byder på mere vand fra oven, fra havet og fra undergrunden.
Det kræver, at vi begynder at bygge og bo på nye måder, mener Katrina Wiberg, der er cand. arch. mdl, ph.d, lektor i landskabsarkitektur og klimatilpasning ved Arkitektskolen Aarhus.
Læs også: Byggeriets innovative unge får taletid på Building Green Aarhus
Når Building Green slår dørene op i Aarhus d. 10.-11. april deltager hun i en debat, der netop sætter fokus på de stigende udfordringer med vandet:
– Problemet er, at vi har bygget på arealer og på måder, hvor vi troede, vi havde kontrol med vandet. Under byggeboomet i 60’erne havde vi lavt grundvand pga. bl.a. indvinding. Men præmissen er ændret, og vi er for længst forbi det punkt, hvor vi kan rørlægge os ud af problemerne.
Ingen instans kan løse problemet
Katrina Wiberg fortæller, at mens forsyningsselskaberne er forpligtet til at håndtere regn- og spildevand på offentlige arealer og afledningen fra overflade og grundplan – og boligejeren har ansvaret for vandet på sin grund – hører det stigende terrænnære grundvand til det vand, som ingen har ansvaret for.
– Det er dyrt for forsyningsselskaberne, som derfor laver tættere kloakker med den konsekvens, at vandet stiger. Det bliver husejerens problem, som forventer at kommunen løser det, skønt det ikke er kommunens ansvar.
Læs også: Genbrug: Nu går vi fra babyskridt til storskala
Ifølge hende er der ikke en instans, der kan løse problemet, som er nødt til at blive løst både på nationalt og kommunalt niveau og af borgerne. Derfor er en forventningsafstemning med borgerne afgørende, ligesom vi er nødt til at finde helhedsorienterede, politiske løsninger og lave ny lovgivning:
– Der er brug for en genforhandling af, hvordan man giver vandet plads i byerne. Det er en grundpræmis. Lige nu er vandet ikke forbundet på overfladen, som det tidligere har været, når vi har bygget. Spørgsmålet er, når vi alligevel løbende omdanner vores byer, om politikerne er villige til at ændre byen, så den også bliver vandbaseret. I så fald skal det indtænkes på tværs i kommuneplan, byudviklingsplaner og lokalplaner, og måske er der bygninger, der ligger uhensigtsmæssigt. Det kræver politisk vilje, og finansiering bliver selvfølgelig det springende punkt, siger Katrina Wiberg.
Svampeprincippet
Rikke Juul Gram er arkitekt og partner og kreativ direktør i tegnestuen Schønherr, hvor hun bl.a. arbejder med klimatilpasning.
Hun er enig med Katrina Wiberg i, at vi skal arbejde landskabet ind i byen i stedet for ud af byen:
– Vi skal give plads til vandet, f.eks. langs kystbyerne, ved at skabe brede forlande af naturbaserede klimatilpasningsløsninger. Det kan være brede strandenge, klitformationer, undersøiske stenrev, mangroveskove og andre vådområder, der kan fungere som en landskabelig svamp, som kan forsinke stormfloder og beskytte mod havvandsstigninger.
– Svampeprincippet er i en helt anden skala end det rekreative regnvandsbassin, som vi kender fra 2010’erne. Det bidrager både til, at regnvandet kan slippe væk og tager højde for, at noget af vandet kun er der, når der er ekstremregn, og at der nogle gange vil være vådt og andre gange bare grønt.
Midtbyen er udsat
I Aarhus vil man gøre sig de første erfaringer med svampeprincippet fra næste sommer, når Vesterbro Torv står klar og ville kunne tage i mod op til 330.000 liter regnvand.
Det fortæller Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune:
– I Aarhus er midtbyen også udsat. Derfor indarbejder vi vandet i forvandlingen af Vesterbro Torv, så vi får et flottere byrum, der samtidig fungerer som en sugende svamp for alt det vand, der kommer til at strømme ned mod byen. Vi laver regnvandsbede og grønne rabatter, så regnvandet parkeres lokalt på torvet for en kortere periode, og det sikkert og langsomt kan ledes videre til Aarhus Å.
De svære politiske diskussioner
Om politikeren er klar til at give vandet plads i byen i stor skala i den fremtidige byudvikling, bliver man forhåbentlig klogere på til debatten på Building Green, hvor Katrina Wiberg er moderator med appel til, at der kommer gang i at tage de svære politiske diskussioner:
– Vi har vænnet os til, at vi håndterer alt inden for samme matrikel. Men nu får vi flere regnvandshændelser, og vandet løber mellem matriklerne. Kunne man forestille sig, at du har ansvaret, hvis vandet løber fra din grund til nabogrunden, der ligger neden for din grund. Det er ét af de spørgsmål, jeg glæder mig til at diskutere med paneldeltagerne.
Læs også: Debat: Sundere og mere bæredygtige byer begynder i byplanlægningen
Debatten på Building Green Aarhus tager udgangspunkt i Arkitektforeningens projekt Agenda Earth, der har fokus på fremtidens klimatilpasninger. Projektet vil bl.a. udvikle forslag til nye måder at bygge byer og bygninger, hvor der arbejdes med og ikke imod vandet.
Building Green Aarhus bliver afholdt den 10. og 11. april i Aarhus Congress Center. Se hele programmet her.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';