Rambøll giver adgang til klimadata på 130 projekter i 6 lande

Rådgiveren har gjort sine beregninger frit tilgængelige, så alle aktører i byggebranchen globalt kan benchmarke deres CO2-reduktionsstrategier.
Konsistente data gør det muligt for byggebranchen og politiske beslutningstagere at sammenligne for specifikke bygningstyper. Indtil nu er disse data ikke blevet delt offentligt, og det har ført til langsommere udbredelse af best-practice-løsninger i byggeriet, mener Rambøll. Foto: Rambøll.
Konsistente data gør det muligt for byggebranchen og politiske beslutningstagere at sammenligne for specifikke bygningstyper. Indtil nu er disse data ikke blevet delt offentligt, og det har ført til langsommere udbredelse af best-practice-løsninger i byggeriet, mener Rambøll. Foto: Rambøll.

– Vi har en kæmpe udfordring med bygningers klimapåvirkning. Den eneste måde, vi kan komme videre på, er ved at dele viden om, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Sådan lyder det fra Lars Riemann, Executive Director for Byggeri i Rambøll, ifm., at arkitekt-, ingeniør- og rådgivningsvirksomheden gør sine beregninger af klimaaftrykket på 130 byggeriprojekter på tværs af seks lande frit tilgængelige for alle aktører i byggebranchen globalt – som dermed kan benchmarke deres CO2-reduktionsstrategier.

Læs også: Startup vil samle al materiale-data ét sted: “Business as usual ændrer sig nu”

– Med de data, vi nu stiller til rådighed, får nøgleinteressenter i byggebranchen værdifuldt input til at definere deres udgangspunkt eller baseline, og dén gennemsigtighed forventes at bidrage til ambitiøse mål for CO2-reduktioner i deres bygningsportefølje, siger Lars Riemann.

Hurtig handling og tæt samarbejde

Hovedparten af projekterne i databasen Rambøll CO2mpare er på nuværende tidspunkt i Nordeuropa, men data fra byggerier på de fleste kontinenter vil løbende blive indarbejdet for at udvikle en mere omfattende global forståelse for CO2-reduktion af byggeriprojekter.

– For at byggeriet kan blive klimaneutralt, har vi brug for hurtig handling og tæt samarbejde mellem alle branchens interessenter. Derfor sætter jeg stor pris på de skridt, Rambøll nu tager for at skabe et åbent dataøkosystem, siger Roland Hunziker, Built Environment Director i World Business Council for Sustainable Development (WBCSD), og håber, at andre brancheaktører vil lade sig inspirere af Rambøll.

Læs også: Rambøll runder for første gang 1 milliard i primær drift

På verdensplan står bygninger for 37 % af den globale energirelaterede CO2-udledning, for 34 % af energiefterspørgslen og for 50 % af materialeforbruget.

Relateret indhold