Højere priser afholder boligejere fra at bygge bæredygtigt

En ny undersøgelse viser, at de danske boligejere er meget lidt tilbøjelige til at prioritere de mere bæredygtige byggematerialer. Højere pris og manglende viden spiller ind.
Nogle af fremtidens byggematerialer kigger tidsmæssigt bagud mod f.eks. halm, ler og hamp. Nu viser Timberman Trends seneste undersøgelse, at de ofte højere priser på mere bæredygtige materialer afholder mange boligejere fra at bygge klimavenligt. Foto: Getty Images
Nogle af fremtidens byggematerialer kigger tidsmæssigt bagud mod f.eks. halm, ler og hamp. Nu viser Timberman Trends seneste undersøgelse, at de ofte højere priser på mere bæredygtige materialer afholder mange boligejere fra at bygge klimavenligt. Foto: Getty Images

Det er stort fokus på at arbejde intensivt frem mod mere bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen – både for bygherrer, arkitekter, bygherrerådgivere, entreprenører og dem der i sidste ende arbejder med materialerne ude på byggepladsen. Samtidig strammes kravene til både Svanemærket og DGNB-certificeringen.

Parterne bag Reduction Roadmap, der nu er kommet i en version 2.0, råber på politisk handling, mens både kommuner og pensionsselskaber nu også går efter at bygge med en udledning på 5,8 kg CO2-ækv./m2/år, som Reduction Roadmap foreskriver.

Nu viser en undersøgelse udført af Voxmeter for gulvvirksomheden Timberman blandt 2.000 boligejer og andelshavere, at mindre end en ud af ti i høj grad er villige til at betale ekstra for bæredygtige materialer. Af undersøgelsen fremgår det bl.a., at knap 30 % af de adspurgte boligejere ser høje priser som en udfordring, når de skal vælge bæredygtige materialer til deres bolig.

Udover de ofte højere byggematerialepriser er også manglende viden og mangelfuld information om materialernes miljøpåvirkning blandt de barrierer, der afholder boligejerne fra at tilvælge mere bæredygtige materialer.

– De danske forbrugere er generelt meget prisbevidste, og det er formentlig kun blevet forstærket af de store prisstigninger, som husholdningerne har oplevet de seneste år, og at reallønnen er skrumpet. Undersøgelsen viser da også, at det kun er 6,7 % af boligejerne, som i meget høj grad eller i høj grad er villige til at betale ekstra for bæredygtige materialer, siger adm. direktør Mogens Fisker fra Timberman, hvis årlig trendanalyse tager temperaturen på trends og tendenser inden for bolig og livsstil.

Spørgsmålet til ovenstående lyder: Oplever du en eller flere følgende udfordringer i forbindelse med valg af bæredygtige materialer til din bolig? Der var mulighed for at vælge flere svar. 2.000 har svaret. Kilde: Timbermann Trends
Spørgsmålet til ovenstående lyder: Oplever du en eller flere følgende udfordringer i forbindelse med valg af bæredygtige materialer til din bolig? Der var mulighed for at vælge flere svar. 2.000 har svaret. Kilde: Timbermann Trends

Foruden høje priser peger flest – nærmere bestemt 26,4 % – på manglende viden som en udfordring, mens 24,2 % har svaret, at de har svært ved at finde information om produkters miljøpåvirkning.

– Vi kan af undersøgelsen se, at hver sjette boligejer oplever, at mærkningsordningerne er forvirrende. Her har vi som branche således en opgave i at kommunikere tydeligere, opfordrer Mogens Fisker, der ud fra undersøgelsen kan se, at miljømærker er en af de ting, danskerne skeler mest til, når de skal træffe et bæredygtigt valg.

Tror på de kommende generationer

Tidligere har Timberman også kigget ind i undersøgelsen i forhold til, hvilke aldersgrupper, der primært prioriterer mere bæredygtige materialer. Her ligger især de ældre boligejere i top. Den fordeling vil dog snart forandre sig, vurderer trendkonsulent og ejer af Curated, Pernille Kirstine Møller, der har en baggrund som trendforsker hos pej gruppen.

Hun spår, at de næste generationer vil stille meget højere krav til klimavenlige byggematerialer.

– Tiden med overforbrug er blevet en magelig vane, hvor vi kollektivt er blevet enige om, at det er nemmere at udskifte frem for at bevare. Men de kommende generationer vil se det som en selvfølgelighed, at vi tænker i nye baner, der tager klimaet med i ligningen.

Relateret indhold