Grønne boligtiltag skal gøres så rentable, at danskerne vil flytte ind

Det skal kunne betale sig på den lange bane, hvis danskerne i højere grad skal bygge og bo mere bæredygtigt, viser nye tal baseret på 11.000 interviews.
Money talks. 50 % af danskerne vil ikke betale mere for en bolig, hvis de bæredygtighedstiltag, der er arbejdet med, gør boligen dyrere. Foto: Getty Images
Money talks. 50 % af danskerne vil ikke betale mere for en bolig, hvis de bæredygtighedstiltag, der er arbejdet med, gør boligen dyrere. Foto: Getty Images

Solceller, varmepumper, biobaserede byggematerialer, fokus på det gode indeklima, biodiversitet og det sociale. Det ene boligprojekt efter det andet med øget fokus på grønnere og mere bæredygtigt byggeri ser dagens lys i disse dage.

Men er danskerne så villige til at betale for det? Nja. Er nok det mest præcise svar. Det viser nye tal fra Exometrics Kommunerapporten 2023, der baserer sig på mere end 11.000 årlige landsdækkende interviews.

Læs også: Allerød lokker: 115 almene, svanemærkede boliger snart klar

Rapportens tal åbenbarer bl.a., at 33 % af danskerne vil betale lidt og 3 % meget mere for en mere bæredygtig bolig. Dog vil 50 % ikke betale mere, mens 14 % er uafklarede.

Det er dog en fremgang i forhold til tidligere år, fortæller Nikolaj W. Pfeiffer, direktør i Exometric, der er ejet af energikoncernen NRGi:

– Rapporten viser, at næsten halvdelen af danskerne gerne vil bo mere bæredygtigt, når de skal flytte. Hvis det skal blive en realitet, kræver det strukturelle og branchemæssige forandringer. Hvis man kan garantere danskerne, at det er økonomisk rentabelt, vil vi formentlig se, at endnu flere er villige til at betale mere for grønne tiltag, siger han og udleder, at de grønne løsninger skal gøres endnu mere attraktive for både boligejere- og lejere, hvis flere skal prioritere grønnere byggeri.

Hvis man kan garantere danskerne, at de valgte grønnere løsninger er økonomisk rentabelt, vil flere formentlig være villige til at betale mere for grønne tiltag, mener direktør i Exometric, Nikolaj W. Pfeiffer.
Hvis man kan garantere danskerne, at de valgte grønnere løsninger er økonomisk rentabelt, vil flere formentlig være villige til at betale mere for grønne tiltag, mener direktør i Exometric, Nikolaj W. Pfeiffer.

Variationerne i tallene er små, men viser, at det især er borgerne i Region Hovedstaden, der er villige til at betale mere for en mere bæredygtig bolig, og som synes, at bæredygtighed betyder noget i forhold til valg af bolig.

Læs også: Nordstern forpligter sig klimamål: Skal helt ned i detaljen på hvert projekt

– Jeg plejer at sammenligne med økologiske fødevarer. Hvis forbrugerne kan få et økologisk produkt med samme eller bedre kvalitet som et konventionelt produkt, og til en beskeden merpris, vælger de ofte at købe det. Når produktet har en væsentlig ekstra udgift, uden at forbrugeren oplever direkte fordele ved produktet, er det langt sværere at få folk til at købe det, siger Nikolaj W. Pfeiffer.

Skal kunne betale sig

Han kalder den øgede villighed til at betale ekstra for bæredygtighedstiltag, hvis det er økonomisk rentabelt, for en positiv udvikling. Villigheden til og bevidste om betydningen af at eje eller leje en energioptimeret bolig kommer bl.a. på bagkant af energikrisen og de stigende renter, vurderer han.

– Tallene indikerer, at markant flere gerne betaler ekstra for de grønne tiltag, hvis det betaler sig på den lange bane.

Relateret indhold