Arkitektur skal være livgivende – Building Green viser hvordan

Temaet 'Livgivende byer og arkitektur' på årets Building Green i Aarhus lægger op til at bygge inden for de planetære grænser ved at gentænke byggeriet.
https://acdn.dagensbyggeri.dk/article/_pics/121935_1_xl.jpg
https://acdn.dagensbyggeri.dk/article/_pics/121935_1_xl.jpg

Når Building Green Aarhus d. 10.-11. april byder indenfor til to dage med fokus på bæredygtighed i byggeriet, livgivende byer og løsninger til den grønne omstilling, er det med særlig fokus på lokale ildsjæle og lokale projekter – både i og udenfor byerne.

– Vi har lanceret et stort program i Aarhus med en masse lokalt fokus og med fokus på sunde byer, der giver mere tilbage end de tager. Det er den vej, vi er nødt til at gå nu for at komme i mål med den grønne omstilling, og vi kan simpelthen ikke vente længere. Sammen med vores partnere har vi lavet et program, der giver de besøgende en masse praktiske og konkrete erfaringer og løsninger med hjem krydret med inspiration fra lokale projekter, lyder det fra Sarah Elhauge, direktør, Building Green.

Ifølge innovationskonsulent Darma Duus fra We Build Denmark er regenerativt og livgivende byggeri absolut essentielt for at rykke byggebranchen væk fra at være en af de mest klimabelastende brancher. Hun vil facilitere en debat om det lokale højhusprojekt Træ på hovedscenen torsdag kl. 10.10.
Ifølge innovationskonsulent Darma Duus fra We Build Denmark er regenerativt og livgivende byggeri absolut essentielt for at rykke byggebranchen væk fra at være en af de mest klimabelastende brancher. Hun vil facilitere en debat om det lokale højhusprojekt Træ på hovedscenen torsdag kl. 10.10.

Blandt de lokale projekter, der vil blive præsenteret, er bl.a. transformationen af amtssygehuset i Aarhus til boliger og højhus-projektet Træ på Sydhavnen i Aarhus, der har fået sin egen YouTube-kanal.

I en debat på andendagen faciliteret af We Build Denmark diskuteres netop Træ, der bliver brugt som afprøvningsmulighed for potentiel udvikling, hvilket betyder mange overvejelser, strategier og tests men også masser af erfaringer.

Facilitator er her innovationskonsulent Darma Duus, der får besøg i panelet af Henrik Kjærsgaard Phillipsen, projektchef hos bygherren Kilden og Hindby, Christian Fundby, Leder, Advanced Product Development i DBI, butikschef/indkøber Morten Boehm fra Genbyg samt senior risikoingeniør fra Gjensidige, Claus Blem.

Også den prisvindende og internationalt anerkendte arkitekt Gianluca Racana, der er director i Zaha Hadid Architects, kommer og fortæller om arbejdet med det nye Aarhus Stadion og området Kongelunden.

Arkitekt Gianluca Racana, der er director i Zaha Hadid Architects, slutter Building Greens program på hovedscenen af med et indlæg om inkluderende og bæredygtige byer. Han vil bl.a. fortælle om tegnestuens arbejde med det nye Aarhus Stadion og området Kongelunden. Visualisering: Zaha Hadid Architects
Arkitekt Gianluca Racana, der er director i Zaha Hadid Architects, slutter Building Greens program på hovedscenen af med et indlæg om inkluderende og bæredygtige byer. Han vil bl.a. fortælle om tegnestuens arbejde med det nye Aarhus Stadion og området Kongelunden. Visualisering: Zaha Hadid Architects

Scenerne bliver derudover indtaget af blandt andre Aarhus Center for Regenerativt Byggeri, stadsarkitekterne i Aarhus og Horsens, Anne Mette Boye og Jesper Pagh, arkitekt Rie Øhlenschlæger, transformationspioner Olav de Linde, byudvikler Rune Kilden, Bente Lykke Sørensen fra Aarhus Kommune, formidlingschef i Bolius Kristine Virén m.fl.

Naturen rykker ind

Sidste år rykkede Building Green i endnu større lokale i Aarhus Congress Center og det er også her, messen er at finde i år. Det betyder, at der vil være flere scener, flere udstillere, flere specialområder og plads til masser af besøgende.

Små startup-virksomheder, innovation og et loungeområde med navnet 'The power of nature' er noget af det, der bliver præsenteret på Building Green Aarhus, der afholdes d. 10. og 11. april i Aarhus Congress Center.
Små startup-virksomheder, innovation og et loungeområde med navnet ‘The power of nature’ er noget af det, der bliver præsenteret på Building Green Aarhus, der afholdes d. 10. og 11. april i Aarhus Congress Center.

I tråd med temaet om livgivende byer tager Building Green også naturen med helt ind i Aarhus Congress Center. I samarbejde med anlægsgartnergruppen idverde Danmark og Labland præsenteres loungeområdet ‘The power of nature’, der handler om at få naturen ind i byerne og som vil vise, hvordan man kan gøre det helt lavpraktisk. Dertil vil der være et særligt område med fokus på små startup-virksomheder og innovation.

Se hele programmet for Building Green Aarhus her.

Relateret indhold