Vingeskudt milliardprojekt klar med nyt udbud

Udviklingsprojektet Vinge er ikke dødt. Kommunen sender udbud ud på byggeret til minimum 22.000 kvadratmeter.
Det nye udbud dækker over byggeretter, som ligger i Deltakvarteret i Vinge, hvor der allerede er opført nogle boliger. Foto: Colourbox.
Det nye udbud dækker over byggeretter, som ligger i Deltakvarteret i Vinge, hvor der allerede er opført nogle boliger. Foto: Colourbox.

Det bliver kaldt Danmarks største byudviklingsprojekt, men den nye by Vinge, som Frederikssund Kommune vil have bygget, har mildest talt ikke haft specielt meget luft under vingerne.

Men nu håber man, at projektet igen kan få fart på. For nyligt faldt en af projektet afgørende elementer på plads, da Banedanmark præsenterede, at Vinge Station vil stå klar i sommeren 2020, hvorfra man vil kunne tage S-tog til København.

Nu har byrådet i Frederikssund Kommune besluttet at sende et udbud på byggeretter af sted.

Ifølge udbuddet skal en køber forpligte sig til at købe minimum 22.000 byggeretsmeter svarende til cirka 220 – 250 nye boliger i Vinge. Samtidig skal køberen – i samarbejde med Frederikssund Kommune – udarbejde en arealudviklingsplan, der afspejler blandt andet den kommende station og adgangsvejene dertil.

Udbuddet løber fra den 15. maj til den 2. september 2019.

Relateret indhold