Velfærden skabes langt fra hovedstaden

Branchechef Mikael Tipsmark, Arbejdsgiverne. Pressefoto.
Branchechef Mikael Tipsmark, Arbejdsgiverne. Pressefoto.

Udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne har netop præsenteret deres rapport. Her anbefaler de, at kravet til rådighedsbeløbet lempes. Det skal gøre det lettere at købe ejendom i landområderne. Det er et skridt i den rigtige retning. Men det er ikke gjort med det.

Det er ikke nok blot at løse kreditklemmen i landdistrikterne. Mange virksomhedsejere vil fremover afhænde deres veldrevne virksomhed, og der bliver derfor et større behov for lette ejerskift. I dag er det noget nær umuligt på grund af interne regler i banker og kreditforeninger samt stramme regler fra finanstilsynet. Det lægger en tung dyne over fleksibiliteten i landdistrikterne.

Herudover har det en selvforstærkende effekt, når man konstant taler om udkantsdanmark. Man kan tale om landdistrikter. Men Danmark er alt for lille til at tale om udkantsdanmark. København er jo ikke centrum. Hverken geografisk eller økonomisk. Størstedelen af landets økonomiske værdier skabes via produktion og landbrug udenfor København. Mange af vores store internationale virksomheder er endda startet langt fra hovedstaden.

Danfoss startede på Als. Grundfos i Bjerringbro. Bang & Olufsen i Struer. Ecco i Bredebro. Mærsk i Svendborg. Lego i Billund. Af nyere eksempler er der også Alfred Priess i Vinderup ved Holstebro, der leverer gadebelysningen til Masdar City i Abu Dhabi – et af de mest prestigefyldte grønne byudviklingsprojekt i verden.

Kvalt i starten

Problemet er, at den lille smedevirksomhed, der kunne være vokset til noget stort, bliver kvalt allerede i opstartsfasen i dag, når den ikke kan finde finansiering. Det er konsekvensen af, at man i den finansielle verden har vurderet, at der ikke bor nogen i landområderne om 30 år. Det viser befolkningsfremskrivningerne nemlig.

Men hvad betyder fremskrivninger egentlig? Eksempelvis har København ikke altid haft det samme befolkningsniveau. Havde man fremskrevet befolkningsudviklingen i København på baggrund af tallene fra 1950-1980, var man kommet frem til, at der ikke boede nogen i 2030. Skulle man dengang have besluttet ikke at låne til boliger og erhvervsejendomme i København?

Det er ufleksible regler og mangel på forståelse fra finanstilsynet, banker og kreditforeninger, der gør det svært at drive virksomhed i landområderne. Og det er synd, når potentialet ellers er stort. Som det er i dag skabes velfærden stadig langt fra hovedstaden. Men det vil den ikke blive ved med, hvis man nægter at investere i landområderne på grund af stive geografiske betragtninger.

Relateret indhold