Vandhåndtering: Nicolinelund gør det rigtige

Det nye, naturvenlige udstykningsprojekt Nicolinelund i Strøby Egede arbejder med bæredygtig håndtering af regnvand. Målet er at begrænse belastningen af havmiljøet i Køge Bugt, at tiltrække flere truede dyrearter samt at forebygge oversvømmelser ved skybrud. En førende forsker på området vurderer, at Nicolinelund gør det rigtige.
Nicolinelund
Nicolinelund

Effekter af vandhåndteringen i Nicolinelund:

    • Udledning af kvælstof og fosfor reduceres med 60 %.
    • Hovedparten af tagvandet ledes til Nicolinelunds søer, grøfter og vandhuller.
    • Hovedparten af vejvand renses effektivt, før det i begrænset mængde føres i drænrør til Køge Bugt.
    • Hovedparten af regnvand i haver og de fælles naturarealer siver i ren form ned og bliver til grundvand.
    • Grundvandet sikres mod nedsivning af forurenet regnvand fra tage og veje.
    • Strømningsveje eliminerer oversvømmelse af Nicolinelund og nabokvarterer ved skybrud.
    • Mere natur og dyreliv i området.
    • Mere biodiversitet

Nicolinelund er et privat udstykningsprojekt, hvor man siden 2017 har været i gang med at omdanne godt 28 hektar traditionelt dyrket landbrugsjord til et nyt bolignaturområde med fire mindre landsbyer omkring en eng. Målet er at genoprette stevnsk natur i fællesarealerne, samtidig med at der opføres op mod 225 nye boliger i form af villaer, bofællesskaber og dobbelthuse. Den første landsby er allerede etableret og næste landsby er på vej.

– Umiddelbart kan det lyde paradoksalt, at vi vil byudvikle uden samtidig at naturafvikle. Men fra dag ét satte vi naturen for bordenden i den nye udstykning. Vi har valgt en lav udnyttelsesgrad på kun otte boliger pr. hektar, hvilket ligger et stykke fra kommunensnormer, der tillader meget tættere byggeri. Den begrænsede bebyggelsesprocent giver nemlig plads til mere divers natur i hele området samt bedre regnvandshåndtering, der gavner både lokalt i Nicolinelund og i Køge Bugt, fortæller Käte M. Gjørup, der sammen med sin mand, Anker Nielsen, selv står i spidsen for udstykning af landbrugsjorden omkring deres gård.

– Vi har helt fra starten af design og projektering allieret os med dygtige biologer og vandeksperter med ønsket om at skabe etområde, hvor både mennesker, dyr og planter kan trives, og hvor vi ikke belaster naturen i den store sammenhæng, fortæller Käte M. Gjørup.

Käte M. Gjørup og Anker Nielsen udstykker deres landbrugsjord for at genoprette stevnsk natur, samtidig med at de etablerer op mod 225 boliger i den nye naturudstykning i Nicolinelund. Foto: Nicolinelund.
Käte M. Gjørup og Anker Nielsen udstykker deres landbrugsjord for at genoprette stevnsk natur, samtidig med at de etablerer op mod 225 boliger i den nye naturudstykning i Nicolinelund. Foto: Nicolinelund.

Sårbart havmiljø

Hidtil har jorden, som det nye bolignaturområde anlægges på, i årtier fungeret som konventionelt dyrket landbrug, og har som alle andre landbrug dermed bidraget til udledning af fosfor- og næringsrigt regnvand til grundvandet og til Køge Bugt. Denne form for udledning forårsager som bekendt forurenet havvand, iltsvind og ringere havmiljø.

Michael Løvendal Kruse, lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns, siger:

– I Køge Bugt er eksempelvis ålegræsset forsvundet flere steder, fordi der udledes forurenet ferskvand fra landbruget. Det skaber algevækst, som sætter sig på ålegræsset, så det ikke længere får tilstrækkeligt med lys og derefter dør. Havvandet bliver desuden mindre og mindre saltholdigt, der opstår iltsvind, og det skaber flere steder en form for ‘ligklæder’, hvor der nærmest intet liv er i havet.

Mindre kvælstof og fosfor

Nicolinelund har i samarbejde med en af landets førende vandingeniører udviklet en plan for bæredygtig håndtering af regnvandet fra kvarterets tage og veje. Han hedder Henrik Lynghus og kommer fra Lynghus Consult, der blandt andet arbejder med byudvikling, klimasikring, energi, natur og vandkredsløb.

– Vi er godt i gang med at ændre området fra forurenende landbrugsmonokultur, hvor regnvandet ukritisk udledes til Køge Bugt via drænrør, til et område, hvor regnvand renses og udnyttes til at støtte og forbedre naturen. Det regnvand, som fremover udledes fra Nicolinelund, vil ikke bare være renere; mængden af det vil også være langt mindre. Og det er godt, fordi Køge Bugt bestemt ikke har behov for mere ferskvand. Tværtimod.

Vandhåndteringen i den nye naturudstykning vil på sigt reducere områdets udledning af kvælstof og fosfor med 60 %. Det vil ikkebare sikre mindst mulig påvirkning af havmiljøet; det vil også bidrage til at styrke biodiversiteten i området og i havet og igangsætte en positiv spiral, der blandt andet vil trække truede dyrearter til. Man har i den sammenhæng allerede registreret, at den fredede og truede stor vandsalamander, som er beskyttet gennem EU’s habitatdirektiv, har fundet vej til Nicolinelunds nye søer.

– Det har, for at være helt ærlig, overrasket os, at vi i løbet af kun et år har skabt målbare resultater ved at følge eksperternes rådgivning. Der er sket en vild udvikling i dyr og planter i de nyanlagte naturområder og nu også i haverne. Det er helt fantastisk, fortællerKäte M. Gjørup.

Naturvenlig vandhåndtering

I Nicolinelunds nye landsbyer vil man opsamle regnvand i to adskilte systemer. Vandet fra hustagene vil stort set forblive i området, hvor det ledes til kvarterets gadekær og andre vandhuller. Vandet fra de asfalterede veje vil blive renset grundigt, før det ledes ud i Køge Bugt i begrænsede mængder.

– Da hele den nye naturudstykning samtidig er gødsknings- og giftfri, og fordi store dele af arealerne etableres med næringsfattig jord, opnår vi netop en stor effekt i forhold til at beskytte vandmiljøet og får samtidig skabt gode naturforhold, fortæller Kate Gjørup.Nicolinelunds vandingeniør forklarer nærmere:

– Vi opsamler langt hovedparten af tagvandet og udnytter det til gavn for naturen i landsbyernes gadekær og vandhuller, hvortagvandets kvalitet med begrænset indhold af næringsstoffer giver mulighed for, at der opnås god vandkvalitet. Det renere vand danner bedre levevilkår for en divers sammensætning af dyr, insekter og planter i og omkring gadekærene, fortæller Henrik Lynghus og fortsætter:

– Det mere forurenede vejvand med højt indhold af næringsstoffer og anden forurening renses først gennem et stort sandfang i den af områdets søer, der hedder Andehullet. Herfra ledes vandet videre til Tudsesøen, der er udformet som et vandrensende vådbassin, hvorfra dele af vandmængderne vil fordampe fra søens store vandoverflade. Mængden af regnvand, der ledes ud i Køge Bugt reduceres og vandet, der udledes, er markant renere.

Den fredede og truede stor vandsalamander er kommet til Nicolinelund i løbet af blot ét år.Foto: 2ndPeter on VisualHunt
Den fredede og truede stor vandsalamander er kommet til Nicolinelund i løbet af blot ét år.Foto: 2ndPeter on VisualHunt

Ingen oversvømmelser

Nicolinelund ligger højere end de omkringliggende villakvarterer. Når det regner meget, strømmer en del regnvand over terrænetud til nabokvarterene. Det vil være slut i takt med anlæggelsen af kvarterets fire nye landsbyer. Dels vil de mange gadekær og vandhuller i Nicolinelund reducere vandmængderne betydeligt, men kvarterets veje anlægges også således, at de fungerer som strømningsveje. Når der kommer skybrud, ledes regnvandet til Nicolinelunds søer og derfra som nævnt i begrænset mængde viadrænrør ud i Køge Bugt.

– Vi har forsøgt at få kontrol over vandet i Nicolinelund, og det betyder naturligvis også, at især tag- og vejvand ikke bare siver nedi grundvandet, ind i nabokvarterene og ud i havet. Det er faktisk kun det vand, der falder direkte i haver og på naturarealerne, som ender i grundvandet, og det vand er jo netop rent, forklarer Anker Nielsen, der sammen med sin hustru har boet på Stolpegaard midt i Nicolinelund i mere end 20 år.

Nyeste forskning

Nicolinelund har baseret kvarterets håndtering af regnvand på den nyeste forskning på området. Professor i kemiske og biologiske processer fra Aalborg Universitet, Jes Vollertsen, er ekspert på området. Han pointerer, at han ikke ved selvsyn har besigtiget Nicolinelunds løsning til håndtering af regnvand, men siger:

– Våde regnvandsbassiner, der er karakteriseret ved, at de altid indeholder vand og som sådan ligner rigtige søer, betragtes som state of the art. De er ikke bare gode for vandmiljøet og for biodiversiteten; de begrænser også udledningen af ferskvand til havmiljøet, og samtidig bidrager de til at skabe bedre levevilkår for truede arter.

Relateret indhold