Valgsejr til håndværkerfradraget

Afdelingschef Frank Korsholm, Håndværksrådet.
Afdelingschef Frank Korsholm, Håndværksrådet.

Lars Løkke Rasmussen vil ikke være statsminister i en regering, der ikke genindfører håndværkerfradraget. Så klart var valgløftet fra oppositionslederen inden valget, og det betyder, at de små og mellemstore virksomheder godt kan regne med, at håndværkerfradraget bliver genindført.

Uanset politiske præferencer kan de små og mellemstore virksomheder nu glæde sig over, at håndværkerfradraget med meget stor sandsynlighed igen bliver en realitet. Det vil styrke virksomhedernes muligheder for at skabe de job og lærepladser i håndværksfagene, som Danmark har så hårdt brug for.

Våben mod sort arbejde

Den tidligere regering afskaffede 1. januar håndværkerfradraget, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen lancerede på Håndværksrådets årsmøde i 2011. Håndværkerfradraget har i flere år holdt hånden under en række job og lærepladser i byggevirksomhederne og samtidig været et effektivt våben mod sort arbejde.

Håndværksrådet har løbende undersøgt hvilken effekt, håndværkerfradraget har på beskæftigelse, ordrebøger og sort arbejde.

Håndværksrådets medlemsundersøgelse fra december 2014 viste blandt andet, at byggevirksomhederne ventede et markant fald i antallet af ordrer efter 1. januar.

De bange anelser blev bekræftet i en ny medlemsundersøgelse fra marts, der viste, at hver anden medlemsvirksomhed i byggeriet mistede ordrer, efter at håndværkerfradraget blev sløjfet.

Relateret indhold