V2C åbner i Aarhus

Den blot 2,5 år gamle rådgivningsvirksomhed er rykket tættere på kunderne i den vestlige del af Danmark.
Møde i 'V2C's Speakers Corner', hvor medarbejdere med Peer Kisbye stående ved skærmen og Tom Kabel siddende yderst til højre er samlet for at lægge projekteringsledelse, entreprenørgranskning, cost planner og time planner, byggeledelse, AMK P/B og commissioning ind på en fase-opdelt tidslinje i et konkret projekt.
Møde i 'V2C's Speakers Corner', hvor medarbejdere med Peer Kisbye stående ved skærmen og Tom Kabel siddende yderst til højre er samlet for at lægge projekteringsledelse, entreprenørgranskning, cost planner og time planner, byggeledelse, AMK P/B og commissioning ind på en fase-opdelt tidslinje i et konkret projekt.

Ifølge en pressemeddelelse fra V2C er det solid vækst og stigende eftersprøgsel, der har fået den unge rådgivningsvirksomhed til at åbne en afdeling vest for Storebælt.

– Således har V2C i årets første seks måneder både øst og vest for Storebælt haft en massiv tilgang af nye opgaver for regioner, kommuner og andre store offentlige bygherrer, almene og private boligselskaber samt erhvervs- og industrivirksomheder, siger direktør og partner i V2C Peer Kisbye.

Vi forventer fortsat vækst med ansættelse af mange nye medarbejdere i både Århus og København.

Direktør Peer Kisby V2C

V2C har for nylig åbnet kontor i Risskov ved Aarhus, og hen over sommeren udvider man også de hidtidige faciliteter på Torveporten i Valby, hvor V2C overtager en hel etage med 800 nyindrettede kvadratmeter.

– Med vores kontor i Aarhus styrker vi mulighederne for at yde bygherrer og projektholdere i Jylland optimal rådgivning, og vi har fået en flyvende start, supplerer Tom Kabel Christensen, der er ansat som Advisor i V2C’s jyske afdeling.

V2C beskæftiger i dag 27 medarbejdere med dybgående erfaring fra job i entreprenørvirksomheder.

– Vi forventer fortsat vækst med ansættelse af mange nye medarbejdere i både Århus og København. Således ved vi allerede nu at vi til september runder 30 medarbejdere, siger Peer Kisbye.

Magt tilbage til bygherren

Peer Kisbye og Tom Kabel Christensen ser i øvrigt V2C’s succes som et spejl af de resultater virksomheden skaber for bygherrerne og fortsætter:

– Vores forretningsmodel, der defineres af de ydelser, vi leverer, er en helt anden end hos de traditionelle bygherrerådgivere. Vi arbejder altid ud fra en fælles interesse med bygherrens prioriteringer i projektet, og vores fokus er altid på at sikre bygherrens projekt bedst muligt frem for egen omsætning. Som led i ‘client construction rådgivning’ tilfører vi bygherrerne de ledelsesmæssige og byggetekniske kompetencer, der er nødvendige for at varetage styringen af deres egne byggerier. I V2C klæder vi bygherrerne på som store totalentreprenører, men vi sigter i alle vores ydelser uden undtagelse på at varetage bygherrernes interesser efter principperne i Client Construction organisationen – principper, der på samme tid optimerer værdiskabelsen af bygherrernes investeringer og sikrer bygherren øget magt og indflydelse over bygherrens eget projekt, fortæller Tom Kabel Christensen .

Relateret indhold