Ugens Projekt: Ungdomsboliger i Esbjerg

Muff Invest ApS planlægger opførelse af boliger og erhverv.
Visualisering: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S.
Visualisering: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S.

Om projektet

  • – Byggeperiode: September 2018/februar 2020
  • – Areal: 2.000 kvm.
  • – Budget: 40 mio. kr.
  • – Bygherre: Muff Invest ApS
  • – Arkitekt: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S
  • – Ingeniør: Olav Kristensen. Rådgivende Ingeniørfirma ApS
  • – Totalentreprenør: Muffbyg A/S

UGENS PROJEKT – Projektet omhandler planer om opførelse af 28 private ungdomsboliger på 48-65 kvadratmeter, samt et butiksareal på ca. 400 kvadratmeter i stueetagen.

Hver bolig vil få altan ud mod gadesiden med glasværn. Der skal opføres trappetårn med elevator, samt udvendigt fælles opholdsareal på 1. sal. Hertil etablering af syv parkeringspladser tilhørende den nye ejendom.

Nedrivning af den gamle Expert Radio-bygning på hjørnet af Kongensgade og Østergade er igangsat.

Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S har udarbejdet skitseprojekt og varetager arkitektydelsen. Olav Kristensen. Rådgivende Ingeniørfirma ApS varetager ingeniørydelsen. Byggearbejdet udføres af Muffbyg A/S som totalentreprise.

Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af enfamilies boliger.

Byggefakta overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.

Relateret indhold