Ugens Projekt: Eco Village i Lejre

Casa Skråningen 1 A/S og EcoVillage ApS opfører bofællesskab med boliger og fælleshus.
Eco Village i Lejre. Visualisering: Tegnestuen Vandkunsten.
Eco Village i Lejre. Visualisering: Tegnestuen Vandkunsten.

Om projektet

  • – Byggeperiode: September 2018/sommer 2019
  • – Areal: 4.800 kvm.
  • – Budget: 94 mio. kr.
  • – Bygherre: Casa Skråningen 1 A/S
  • – Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten A/S
  • – Ingeniør: Scandi Byg A/S
  • – Totalentreprenør: Casa A/S

UGENS PROJEKT – Svanemærkning, miljørigtigt træbyggeri, Vandkunstens bofællesskabsarkitektur, papiruldsisolering, varmepumper, elbilsdeleordning, økologisk fællesspisning, et stort fælleshus med fantastiske faciliteter, en hektar til køkkenhaver og hønsegård, smuk natur og en fantastisk udsigt over åen og Allerslev.

Det er stort set hvad det handler om i Lejre, hvor man opfører bofællesskabet Skråningen.

Projektet omfatter opførelse af 46 ejerboliger på Skråningen i Valdemargård-udstykningen. Boliger får en boligstørrelse fra 35 til 125 kvadratmeter. Der er syv varianter i størrelsen.

Dertil kommer et fælleshus på 600 kvadratmeter med gæsteværelser, teenageværelser, kontorer, byttecentral, øvelokale, stort drivhus, viktualielager, spisesal, festsal, hyggerum, multirum, fitnessrum mv. Budget er anslået.

Byggearbejderne udføres som totalentreprise af Casa A/S. Tegnestuen Vandkunsten ApS varetager arkitektrådgivningen. Ingeniørydelsen varetages af Scandi Byg A/S.

Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af enfamilies boliger.

Byggefakta overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.

Relateret indhold