Femern Bælt-regionen vokser nu endelig sammen.
I de sidste måneder har den danske transportminister Benny Engelbrecht holdt sig løbende orienteret omkring byggefremskridtet på tunnel-byggepladsen på Lolland.
Nu har han sammen med Enak Ferlemann fra den tyske forbundsregering, Slesvig-Holstens transportminister Bernd Buchholz, adm.direktør i Sund&Bælt Mikkel Hemmingsen og direktør i Autobahn GmbH Stephan Krenz taget første spadestik til arbejdet på den tyske side.
Det er noget, den danske transportminister har gjort med glæde:
– Femern Bælt-forbindelsen er et utrolig vigtigt anlægsprojekt for både Danmark og Tyskland, ja for hele Europa. Det er en milepæl i den efterhånden mangeårige historie om Femern Bælt-forbindelsen, og jeg er glad for, at vi i dag har sat spaden i jorden i Puttgarden, så vi nu arbejder på begge sider mod det fælles mål, siger ministeren.
En besværlig rejse
Femern-forbindelsen har været på en lang og til tider besværlig rejse, siden tunnelen til Tyskland for første gang kom på den officielle politiske dagsorden i Folketinget i marts 1991. I oktober 1992 bliver de to landes trafikministre enige om at indlede forundersøgelserne, men først i 2004 underskriver de siddende trafikministre en fælles erklæring om det videre arbejde hen imod realiseringen af en fast forbindelse over Femern Bælt.
I juni 2007 underskriver trafikministerene en hensigtserklæring og i april 2015 vedtager Folketinget med stort flertal forslag til anlægslov for den faste forbindelse over Femern Bælt og de danske landanlæg. Loven træder i kraft maj 2015.
Men allerede i 2007 protesterede tyskere mod tunnelforbindelsen, og så sent som i 2016 blev der afleveret 12.600 indsigelser fra tyske borgere og organisationer mod den direkte forbindelse til Danmark, hvilket betød, at anlægsarbejdet på tysk side blev udskudt ad flere omgange. Tyskerne skulle også gennem en retssag, mens Femern A/S måtte i gang med at gennemgå de mange høringsbidrag fra særligt tysk side.
Læs mere under billedet…
Har ikke fundet miljøskadelige effekter
I Danmark blev der blot indleveret 42 klager, og selv i Danmarks Naturfredningsforening besluttede man på et tidligt tidspunkt, at foreningen ikke ville søge at forhindre Femern-tunnelen:
– Vi har ikke kunnet finde noget, der havde miljøskadelige effekter. Vi synes, det har været uhyre grundigt med de miljøredegørelser, man har lavet. Vi har så valgt ikke at bruge kræfter på, at landevejstrafikken bliver øget, klimaeffekterne og så videre, sagde direktør Michael Leth Jess til Ritzau i starten af 2017.
Som det ser ud nu, forventes tunnelen at stå færdig i 2029. Til den tid vil rejsen igennem den 18 kilometer lange Femern-tunnel kun tage syv minutter i tog og ti minutter i bil.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';