Troldtekt lancerer ny træbeton-pris

Troldtekt A/S bruger sit dobbeltjubilæum til at lancere den nye Wood Wool Award, som skal hylde og præmiere nutidig arkitektur, hvor træbeton beriger det arkitektoniske udtryk.
Troldtekts produkter har efterhånden fundet vej til mange spændende byggerier. Foto: Troldtekt A/S.
Troldtekts produkter har efterhånden fundet vej til mange spændende byggerier. Foto: Troldtekt A/S.

Troldtekt A/S har lanceret en ny pris, hvor arkitekter fra hele verden kan indstille egne projekter, hvor træbeton indgår i. Prisen har fået navnet Wood Wool Award, og indstillingsperioden begyndte 14. september og løber frem til 16. oktober.

De to bedste projekter præmieres med 5.000 euro, og kriterierne for at deltage er, at der skal være synlig brug af træbeton, og det skal berige byggeriernes arkitektoniske udtryk. Derudover skal byggerierne være færdigopført i 2012 eller senere.

Vi oplever en stigende efterspørgsel fra arkitekter rundt om i verden, og vi ved, at der er mange flotte projekter, hvor akustikløsninger med træbeton spiller en stor rolle.

Peer Leth{break}Administrerende direktør i Troldtekt A/S

På markedet i 80 år

I 2015 er det i øvrigt 160 år siden, at Troldtekt A/S blev grundlagt, og 80 år siden at virksomheden etablerede produktion af naturmaterialet træbeton i Troldhede syd for Herning. I dag indgår Troldtekt i prestigebyggerier rundt om i verden. Her bidrager produkterne blandt andet til god akustik og godt indeklima.

– Hvordan kan vi markere vores jubilæum bedre end ved at hylde materialet? Vi oplever en stigende efterspørgsel fra arkitekter rundt om i verden, og vi ved, at der er mange flotte projekter, hvor akustikløsninger med træbeton spiller en stor rolle, siger Peer Leth, administrerende direktør i Troldtekt A/S, i en pressemeddelelse.

Jury med toparkitekter

Til at bedømme projekterne har Troldtekt nedsat en jury med tre frontfigurer inden for moderne arkitektur:

David Gianotten (Managing Partner og arkitekt, OMA, Holland)

Mikkel Frost (arkitekt, medstifter og partner, CEBRA, Danmark)

David Basulto (arkitekt, stifter og chefredaktør, ArchDaily, Chile).

Juryen glæder sig ifølge Troldtekt til at opleve en serie spændende projekter i Wood Wool Award.

– Vi er ude efter rigtig god arkitektur, hvor træbeton indgår som synlig akustikløsning, og jeg er nysgerrig på, hvordan internationale arkitekter verden over tænker materialet ind i deres projekter. Hos CEBRA bruger vi ofte Troldtekt, fordi det er naturligt, fleksibelt og solidt, og fordi det har et ærligt udtryk, siger Mikkel Frost.

Relateret indhold