To danske projekter nomineret til MIPIM Awards

Både Mærsk Tårnet og The Silo er indstillet til hæder på den internationale ejendomsmesse i Cannes til marts.
Mærsk Tånet er en udvidelse af Panum komplekset og tegnet af C.F. Møller. Det er sammen med The Silo nomineret til en MIPIM Award. Visualisering: C.F. Møller.
Mærsk Tånet er en udvidelse af Panum komplekset og tegnet af C.F. Møller. Det er sammen med The Silo nomineret til en MIPIM Award. Visualisering: C.F. Møller.

Danske projekter og arkitekter er vant til international hæder. Og to danske projekter har da også i år fundet vej til nominering til MIPIM Awards 2018, som uddeles under den internationale ejendomsmesse MIPIM i sydfranske Cannes.

Det drejer sig om:

Kategorien Best Refurbised Building: The Silo. Den gamle silo i Nordhavn, som er ombygget til luksusboliger og restaurant. Projektet er udviklet af Klaus Kastbjerg og NRE Denmark. COBE er arkitekt.

Kategorien Best Healthcare Development: Københavns Universitets nye vartegn, Mærks Tårnet, som C.F. Møller har tegnet.

44 projekter nomineret

Der er fire projekter nomineret i hver af de 11 kategorier. Juryen har udvalgt de i alt 44 projekter – som kommer fra 23 lande – ud fra en pulje på 227 indstillede projekter fra hele verden.

Prisen uddeles ved et stort show under MIPIM om aftenen torsdag den 15. marts.

Se alle nominerede her.

Relateret indhold