Store ikke-udnyttede muligheder for digitalisering

BLOG: En opfordring til at betragte det digitale grundlag for udførelsen af et renoveringsprojekt som et forretningsområde - vækstpotentialet er stort.
Jakob Diget Møller er digitaliseringskonsulent i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Jakob Diget Møller er digitaliseringskonsulent i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Om Renovering på dagsordenen

  • Dagens Byggeri samarbejder med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
  • De 12 partnere er:
  • – GI Grundejernes Investeringsfond
  • – Bygherreforeningen
  • – Realdania
  • – Dansk Byggeri
  • – NCC
  • – MT Højgaard
  • – Danske Ark
  • – COWI
  • – Konstruktørforeningen
  • – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • – Ingeniørforeningen IDA
  • – Akademisk Arkitektforening

Digitalisering i den danske byggebranche buldrer frem. BIM-anvendelsen nyder større og større udbredelse, og med udbredelsen af BIM bliver vi også klogere på, hvilke udfordringer vi står over for, når vi skal udløse det produktivitetsforbedrende potentiale, som BIM udgør. Dette gælder også, når vi taler om renoveringsprojekter.

Som udgangspunkt er forskellen mellem et renoveringsprojekt og et nybyggeri større, jo tidligere i udførelsesfasen vi er.

Til at begynde med er der – i modsætning til et nybyggeri – en del i en eksisterende bygning, der i større eller mindre grad skal genanvendes. Men jo længere frem vi kommer i byggeprocessen, vil arbejdsopgaverne i et renoveringsprojekt svare til arbejdsopgaverne på et nybyggeri. En konstatering, der kan synes temmelig banal, men som ikke desto mindre er grundlaget for et ikke-opdyrket forretningsområde.

Der er uudnyttet potentiale

I nybyggerier drages der stor gavn af muligheden for at kollisionskontrollere stål- og betonkonstruktioner forud for opførelsen af råhuset og kollisionskontrollere råhuskonstruktionerne med installationsprojekterne.

Og inden for renoveringsprojekter er vi også meget godt med – altså når det gælder de nye bygningsdele. Men lige så snart vi ser på den eksisterende bygning – de dele af bygningen, der skal rives ned, de dele, der skal bevares og sammenbygges med nye bygningsdele – er der et uudnyttet potentiale.

Traditionelt har grundlaget for den eksisterende geometri været det eksisterende tegningsgrundlag, understøttet af et ikke nærmere defineret omfang af kontrolopmålinger fordelt hen over projekterings- og udførelsesfaserne. I stor udstrækning har rådgivere og udførende kunnet foretage kontrolmålene med en tommestok, og i situationer, hvor det har været utilstrækkeligt, er der blevet hentet hjælp hos landmålerne.

Ansvaret skal fordeles

Kontrolmålene er siden blevet indarbejdet i projektmaterialet både før og efter udbud, og ofte er de blevet anført som forudsætninger, forbehold eller præciseringer.

Og blandt de professionelle aktører, der arbejder med renoveringsprojekter, er der en implicit forståelse af, hvornår en kontrolopmåling er tilstrækkelig – hvornår bygherren har stillet et tilstrækkeligt grundlag til rådighed for rådgiveren, hvornår rådgiveren har udarbejdet et tilstrækkeligt grundlag for tilbudsafgivelse, og hvornår entreprenører og leverandører har sikret et tilstrækkeligt grundlag for produktion.

Med mellemkomsten af BIM og 3D-scanningsteknologier er det pludselig blevet muligt at udarbejde en komplet digital geometrisk gengivelse af den eksisterende bygning i én sammenhængende arbejdsgang. Nu udestår så at fordele ansvaret mellem bygherre, rådgivere, entreprenører og leverandører, for hvem skal tage ansvaret for at udarbejde geometrien? Det korte svar må være: Bygherren! Og grundlæggende står det jo ikke til diskussion.

Men ligesom bygherren oftest hverken gennemfører landmålingsydelser, rådgivning, produktion eller udførelse, vil udarbejdelsen af en digital geometrisk gengivelse af den eksisterende bygning også være en ydelse, som bygherren skal kunne købe.

Indtil videre er der kun få service providere, der byder ind på disse opgaver. En medvirkende årsag til den begrænsede udbredelse er, at det grundlag, hvorpå ydelsen kan aftales, praktisk talt er ikke-eksisterende.

Af ‘Ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning’ anføres ydelsen ‘Digitalisering af eksisterende forhold’ under kapitel 8 afsnit 10 og lyder i sin fulde længe:

‘Ydelsen omfatter digitalisering af eksisterende bygninger og anlæg i bygningsmodeller eller tegninger i nærmere aftalt omfang.’

I forlængelse heraf skal det med, at emnet i det nyligt udkomne tillæg til ydelsesbeskrivelsen om digital projektering slet ikke er berørt.

Og så længe aftalegrundlaget for ydelser af denne art er så spinkelt, vil opgaven med at udarbejde et tilstrækkeligt aftalegrundlag være uhensigtsmæssigt stort – særligt i forhold til ansvars- og risikoforskydningerne. Et forhold, der ikke alene hæmmer udbredelsen af et kvalitativt optimeret (digitalt) projektgrundlag for renoveringsprojekter, men også øger transaktionsomkostningerne og i sidste ende begrænser produktivitetstilvæktsten.

Se flere blogindlæg her.

Relateret indhold