Mange landsbyer i Danmarks udkantsområder har fået forbedret bymiljøet via den økonomiske støtte på cirka 200 mio. kr., som i 2014 blev afsat på finansloven som en pulje til landsbyfornyelse. Det er imidlertid en stor opgave at forny landsbyerne. Der er kun brugt lidt over halvdelen af puljens midler, og af de 66 kommuner, der har kunnet få del i støtten, har over en fjerdedel ikke gjort brug af puljen.
Det viser en evaluering af kommunernes brug af støttepuljen, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har gennemført for Erhvervsstyrelsen.
Vores undersøgelse indikerer, at der fortsat vil være en stor opgave med nedrivning af dårlige huse i de kommende år.
Jesper Ole Jensen Seniorforsker, SBi
Positiv betydning
Evalueringen viser, at støtten især er benyttet til nedrivning af skæmmende, faldefærdige bygninger. Grundene er efterfølgende typisk omdannet til grønne, rekreative områder, parkeringspladser og lignende, men grunde er også lagt sammen med nabogrunde eller solgt videre.
– Der er stor enighed blandt kommunerne om, at nedrivning af dårlige bygninger har en meget positiv betydning for lokalsamfundet. Det gør landsbyerne mere attraktive for de nuværende beboere og potentielle tilflyttere, og det øger værdien af nabogrundene, og forbedrer kommunens image generelt, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen fra SBi.
Men kommunerne nævner også, at det er en tidskrævende proces at gennemføre fornyelsesprojekter som nedrivning af huse. Der er en del administration forbundet med udbetaling af støtte fra puljen, og det er arbejdskrævende at tage kontakt med bygningsejerne.
– Det er nødvendigt, at kommunerne samarbejder med lokale foreninger om fornyelsesprojekter, hvis de skal få det optimale ud af støttepuljen, men også at de tænker bredt og inddrager andre offentlige puljer og private fonde, siger Jesper Ole Jensen og fortsætter:
– Vi ved fra tidligere projekter, at der kan opnås gode resultater, hvis lokale foreninger løfter en del af det administrative arbejde, og hvis det også er dem, der tager kontakten til ejerne af bygningerne, fremfor kommunen.
Gode eksempler
Jesper Ole Jensen nævner som eksempler Thisted Kommune, hvor det borgerdrevne selskab Vestervig Byfornyelse står for opkøb og nedrivning af faldefærdige huse, samt Morsø Kommune, hvor borgere tilsvarende har stiftet selskabet Bedre Boliger på Mors.
Det anslås, at der er omkring 20.000 nedrivningsegnede bygninger i de 66 kommuner, som er omfattet af ‘Pulje til landsbyfornyelse’. Med støtten for 2014 og 2015 fjernes 3.000-3.600 bygninger, mens den årlige tilvækst af nedrivningsegnede huse ligger på omkring 1.800.
– Tallene er dog usikre og skal tages med store forbehold, men vores undersøgelse indikerer, at der fortsat vil være en stor opgave med nedrivning af dårlige huse i de kommende år, siger Jesper Ole Jensen.
Hent rapporten ‘Midtvejsevaluering af Pulje til landsbyfornyelse’ her
