Stark lander stærkt resultat

Stark Group raporterer stærkt resultat for regnskabsåret 2018/19 præget at organisk vækst i både omsætning og ordinær drift samt massiv opkøbsaktivitet.
2018/19 har været et godt et af slagsen hos Stark, der kan raporterer øget omsætning og opkøb. Foto: Stark Group A/S.
2018/19 har været et godt et af slagsen hos Stark, der kan raporterer øget omsætning og opkøb. Foto: Stark Group A/S.

– Jeg er særdeles tilfreds med, at vi leverer tocifret organisk EBITDA-vækst i et år, hvor vi også har været travlt optaget af stor aktivitet på opkøbssiden. Alt i alt har vi opnået rigtig meget og vundet mange professionelle sejre samtidig med, at vi har præsteret stærkt i vores kerneforretning med vækst i omsætningen, bedre marginer og et solidt cash flow, siger CFO i Stark Group, Sisse Fjelsted Rasmussen og fortsætter:

– Vi har gjort store fremskridt i alle vores fire nordiske forretninger samtidig med, at vi har gennemført to opkøb i Sverige og underskrevet aftale om køb af yderligere to svenske byggemarkedskæder. Dertil underskrev vi 20. maj en aftale om opkøbet af Saint Gobain Building Distribution Deutschland GmbH. Handlen blev endeligt gennemført 1. oktober i år, hvilket betyder en fordobling af gruppens samlede størrelse og giver os yderligere skala i en volumendrevet branche.

I løbet af regnskabsåret 2018/2019 har det såkaldte RMI-marked (renovation, maintenance and improvement) haft gavn af fortsat sund vækst, mens det overordnede marked for nybyggeri så småt begyndte at flade ud, forårsaget af en lavere aktivitet i byggebranchen generelt.

Møder fremtiden med sindsro

Stark Danmark, Stark Finland og Neumann Bygg i Norge har i løbet af året præsteret på niveau med markedet, mens Beijer Byggmaterial i Sverige fortsatte med at vinde markedsandele og slå markedet.

– Regnskabsåret 2018/19 var et særdeles vigtigt år for Stark Group, hvor vi tog afgørende skridt på vores strategiske rejse og fortsatte med at vokse og udvikle virksomheden. Vi er begejstrede for, men til gengæld ikke overraskede over at konstatere, at den rigtige strategi og de rigtige medarbejdere og kolleger kan levere så stærk en indsats og så afgørende et bidrag til hele vores grundlæggende formål, nemlig at bygge vores fremtid ved at hjælpe andre med at bygge deres, siger Sisse Fjelsted Rasmussen.

Med udgangspunkt i dette års resultater, en stærk position i markedet, flere synergier fra den centrale indkøbsorganisation samt kompetente og engagerede medarbejdere i mere end 400 byggemarkeder, imødeser STARK Group 2020 med sindsro.

Selvom det overordnede marked for byggeindustrien fremstår en smule mere tøvende end tidligere år, vil Stark Groups fortsatte appetit på vækst, kombineret med en fokuseret strategi og en stærk relation til kernekunderne gøre det muligt fortsat at vinde markedsandele og vokse over markedet for dermed at styrke den organiske vækst og samtidig forfølge relevante muligheder for at konsolidere sig yderligere i de respektive markeder.

Relateret indhold