Stark får grønt lys for tysk fusion

Stark Group A/S har nu formelt afsluttet handlen og lagt den tyske SGBDD sammen med Stark Groups eksisterende byggemarkedskæder i de fem nordiske lande.
Onsdag er en festdag i Stark. Foto: Stark Group A/S.
Onsdag er en festdag i Stark. Foto: Stark Group A/S.

I maj kunne byggemarkedskæden Stark melde en skelsættende aftale ud. Nemlig, at man havde overtaget Saint-Gobain Building Distribution Deutschland GmbH (SGBDD).

Onsdag blev forløbigt sidste kapitel i føljetonen udgivet, da konkurrencemyndighederne i de to lande gav grøn lys for fusionen. Opkøbet forener to stærke virksomheder og etablerer dermed den førende forhandler og distributør af byggematerialer til det professionelle segment i det Nordlige Europa.

– I dag har vi sagt velkommen til 5.000 nye medarbejdere i vores tyske virksomhed. Det er jeg utroligt glad for. Vi ser et stort potentiale for det nye og større Stark Group, navnlig hvad angår vores ambitiøse plan om at være den foretrukne partner for lokale professionelle håndværkere. Der er gode muligheder for synergier på indkøb og for med en samlet strategi at fokusere på at vinde i lokalområderne samt, at dele viden og erfaring, nu fra München i Sydtyskland til Kiruna i Nordsverige. Vi glæder os også til at kunne integrere nye produktgrupper på tværs af landegrænserne, siger Søren P. Olesen, CEO i Stark Group A/S.

Stark Group A/S har nu 220 byggemarkeder og 5.000 medarbejdere i Tyskland og 11 nye brands, blandt andet Tysklands største byggemarkedskæde Raab Karcher og Keramundo, som har en markedsandel på 25 procent inden for fliser. Stark Groups nye tyske virksomhed får navnet Stark Deutschland GmbH og har hovedkvarter i Offenbach ved Frankfurt.

Relateret indhold