Slip boligjobordningen ud af spændetrøjen

Niels Jørgen Hansen er administrerende direktør i Tekniq. Pressefoto.
Niels Jørgen Hansen er administrerende direktør i Tekniq. Pressefoto.

Det står skidt til med det sorte arbejde i Danmark. Ifølge en nylig opgørelse fra Rockwool Fonden blev der i 2017 udført sort arbejde for cirka 47 milliarder kroner – en stor stigning i forhold til året før. Boligjobordningen skulle ellers have været en bremseklods for danskernes lyst til at droppe de skatteunddragende “vennetjenester”, men sådan er det tilsyneladende ikke gået.

Det var et vigtigt skridt, da boligjobordningen i 2017 blev gjort permanent, men som de nye tal viser, så har effekten på det sorte arbejde foreløbig været beskeden – blandt andet fordi ordningen er alt for begrænset i både form og indhold.

Torsdag inviterede skatteminister Karsten Lauritzen både S og DF til at deltage i konkrete overvejelser om, hvordan boligjobordningen fremadrettet skal skrues sammen. Ifølge Tekniq er det dog ikke nok blot at justere på mindre detaljer i ordningen. Der skal langt mere drastiske midler til.

Boligjobordningen er i sin nuværende form for begrænset. Især når det gælder håndværksydelser ville ordningen få langt større effekt, hvis boligejerne også kunne bruge den til at få et tiltrængt tilskud til de materialer, som bruges, og ikke kun til håndværkernes arbejdsløn.

Det kan for eksempel være til en varmepumpe, en termostat eller LED-belysning. Samtidig anbefaler han, at politikerne henter inspiration fra Sverige, hvor der gives væsentligt større beløb til service- og håndværksydelser.

Både sort og grøn effekt

Niels Jørgen Hansen understreger også, at en styrket boligjobordning i langt højere grad end hidtil kan styrke de danske boligejeres lyst til at realisere deres grønne drømme.

Flere undersøgelser har tidligere vist, at netop økonomien er afgørende, når det for eksempel gælder danskernes lyst til at investere i vedvarende energiløsninger og på den måde eksempelvis udskifte fossil opvarmning med varmepumper.

Faktisk angiver op mod tre ud af fire boligejere, at adgangen til støtteordninger har betydning for, om de ønsker at sætte gang i flere energirenoveringsprojekter. Det er med andre ord ikke nok blot at appellere til danskernes grønne samvittighed, der skal økonomiske realiteter på bordet. Og her kunne en mere fri og velpolstret boligjobordning være en effektiv løftestang.

Vi opfordrer derfor politikerne til vise handlekraft på tværs af partifarver og skabe en langtidssikret boligjobordning, der i endnu højere grad end i dag kan være med til at vende den sorte og styrke den grønne udvikling.

Relateret indhold