Man kunne altså ønske sig simplere vejledninger, der kan bidrage til, at vores ældre beboelsesejendomme ikke går i forfald.
Specielt i beboelsesejendomme opført i årene mellem 1870-1930, der som oftest er ensartede i materiale og konstruktion.
Spørgsmålene lyder blandt andet: Hvordan skal lægmanden holde øje med faresignaler, og hvor i huset skal man kigge? Og hvornår skal det så holdes vedlige? Der er ikke kun brug for byggetekniske anvisninger, men også en større indsigt hvordan bygningsejerehåndterer daglige eftersyn, så professionel rådgivning kan rekvireres i tide, og en tilstandsvurdering kan gennemføres som grundlag for udarbejdelse af en driftsplan.
Skimmelsvamp er for eksempel et verserende problem, men kunne undgås, hvis flere ejere var klædt på til at identificere faresignalerne i tide og foretage de rette foranstaltninger. For selvom kommunerne har tilsynspligt, jf. byfornyelseslovens afsnit om kondemnering, er det i sidste ende den enkelte ejers ansvar at sørge for, at forholdene er i orden. Det kan være svært, hvis viden ikke er tilstrækkelig tilgængelig.
Jeg har derfor, i samarbejde Udlændinge-, Integration- og Boligministeriet (UIBM), udgivet vejledningen Hvor? Hvornår? Hvordan?
Vejledningen kan læses på UIBMs hjemmeside.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';