Sikker tilbagevenden med Plan C

Staples lancerer Plan C for at støtte virksomheder i at vende sikkert tilbage til arbejdspladsen og tilpasse sig den nye situation.
Det gennemsnitlige tastatur og den gennemsnitlige mus indeholder mere end 20.000 gange flere mikrober end et toiletsæde. Foto: Colourbox.
Det gennemsnitlige tastatur og den gennemsnitlige mus indeholder mere end 20.000 gange flere mikrober end et toiletsæde. Foto: Colourbox.

Mange virksomheder finder i disse uger ud af, hvordan de kan omstille deres arbejdsplads, så de kan være åbne for medarbejderne. Men det er vigtigt, at virksomhederne gør det sikkert, mens de tilpasser sig den nye situation, skriver Staples i en meddelelse.

Mange har givetvis en plan B til at håndtere uforudsete omstændigheder, men i disse tider, som er uden fortilfælde, er det ikke sikkert, at den plan virker.

Som ekspert i kontormiljøer har Staples udviklet Plan C for at vejlede kunderne, så deres medarbejdere kan arbejde sikkert på arbejdspladsen, og at de medarbejdere, som arbejder hjemmefra, kan være mere forbundne og produktive. Ved at skabe en ramme med sikker afstand, hvor rummene holdes rene, og alle stadig kan være i kontakt med hinanden, er Plan C en omfattende løsning, der hjælper i den nye situation.

– At vende tilbage til arbejdet handler ikke kun om ny indretning og rengøringslister. Folk skal være trygge og føle sig godt tilpas i deres nye arbejdsmiljø. Dette kan løses med effektive processer og realistiske ændringer i medarbejdernes adfærd og arbejdspladsens indretning samt rene og moderne løsninger, siger Patrik Schedvin, administrerende direktør i Staples Solutions Danmark & Sverige.

Plan C-vejledningen er opdelt i specifikke områder, de såkaldte ‘spaces’: WorkSpace, MeetSpace, BreakSpace, WashSpace og PersonalSpace. Der gives blandt andet råd om skiltning og gulvmarkeringer, beskyttelses- og måleudstyr og produkter, der spænder fra CleanKey og rensemidler til arbejdspladsindretning.

Det gennemsnitlige tastatur og den gennemsnitlige mus indeholder mere end 20.000 gange flere mikrober end et toiletsæde, og da dråber fra host og nys kan flyve op til 6-8 meter, er der god grund til at tænke sig om, hedder det fra Staples.

Relateret indhold