Sidste betonelement monteret på KUA3

16 måneder efter byggestart har LM Byg nu afsluttet montagen af mere end 6.000 betonelementer på Københavns Universitet Amager.
16 måneder efter byggestart er LM Byg nu tæt på at afslutte arbejdet med råhusentreprisen på KUA3, der er udviklet for BNS/Bygningsstyrelsen af Arkitema Architects og EKJ Rådgivende Ingeniører. Pressefoto.
16 måneder efter byggestart er LM Byg nu tæt på at afslutte arbejdet med råhusentreprisen på KUA3, der er udviklet for BNS/Bygningsstyrelsen af Arkitema Architects og EKJ Rådgivende Ingeniører. Pressefoto.

Byggeriet af den nye Amager Campus til Københavns Universitet skrider hastigt frem, og efter at have monteret mere end 6.000 betonelementer på KUA3 gør LM Byg A/S 16 måneder efter byggestart nu klar til at afslutte råhusentreprisen på det store byggeri.

– Det er altid spændende at være med på de store byggesager, og vi er stolte over at være med på byggeriet af KUA3, hvor vi har monteret det sidste element og er klar til aflevering af råhusentreprisen, der har omfattet både nybyggeri, ombygning og forstærkning af de eksisterende konstruktioner, siger adm. direktør og ejer af LM Byg, Carsten Mindegaard, i en pressemeddelelse.

Det er altid spændende at være med på de store byggesager, og vi er stolte over at være med på byggeriet af KUA3.

Carsten Mindegaard{break}Adm. direktør og ejer, LM Byg

– Samtidig glæder vi os over endnu engang at vise, at vi som råhusspecialister med næsten 30 års betonerfaring og stor egenproduktion har kapacitet til at imødekomme bygherrens krav om kvalitet, samtidig med at vi trods en meget stram tidsplan på det komplicerede byggeri har formået at facilitere et godt og konstruktivt samarbejde med BNS, Bygningsstyrelsen, Arkitema, EKJ Rådgivende Ingeniører og Grontmij. Sammen har vi sikret arbejdet gennemført i den rigtige kvalitet, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet på kommende byggesager, siger Carsten Mindegaard og pointerer, at omhyggelig planlægning af produktion og logistik, effektive styringsredskaber og samarbejde med en kreds af faste underleverandører har været væsentlige værktøjer for LM Byg i byggeprocessen.

850 ton armering

Projektchef Jesper Brorson lægger til, at LM Byg over de sidste 16 måneder som råhusentreprenør på KUA 3 har stået for jord- og kloakopgaver, grundvandssænkning og etablering af jordankre, in-situ-støbte betonkonstruktioner, stål og tagarbejder samt montage af betonelementer og trapper.

– Alt i alt har vi som led i arbejdet på KUA3 bortkørt ca. 37.200 ton jord, vi har stabiliseret grunden med 25.200 tons grus og anlagt 4.652 meter kloak. Derudover har vi in-situ-støbt 5.200 kubikmeter beton med 850.000 kilo armering og monteret 6.416 betonelementer, siger Jesper Brorson.

KUA3 er et bygningskompleks på 46.500 kvadratmeter, der skal stå klar til indvielse i starten af 2017.

Relateret indhold