Vores byer og bygninger er under konstant forandring. De er samtidig rammen for det liv, der leves i og omkring dem, og dermed forandres også de rammer, vi lever i.
Det sker blandt andet gennem de regler, som løbende indføres og tilpasses i byggelovgivningen.
Et forskningsprojekt med forskerer fra Nationalmuseet og Arkitektskolen i Aarhus vil nu analysere de sidste 500 års byggeri for at afdække, hvordan byggelov og arkitektur har påvirket hinanden.
Og hvad konsekvensen af det har været.
Efter brandkatastrofe blev hjørnerne sløjfet
Et eksempel er de forandringer, som den store brand i København i 1795 medførte. En stor del af middelalderbyen med dens mange snævre gader og smøger nedbrændte, og det satte fokus på et problem, som blev løst ved genopbygningen.
Den såkaldte stadskonduktør anbefalede ganske enkelt, at hjørnehuse fik skåret en del af deres hjørner, så det var nemmere for brandudrykningen at komme rundt i byen ved brand.
Det gav en mere fremkommelig by – og måske nåede lidt mere lys og luft samtidig ind til den mørkeste del af af stenbroen.
I nyere tid kan man dykke ned i, hvordan regler og anbefalinger omkring energibesparelse har påvirket udformningen af vores huse. Fra små vinduer og lave lofter i 1970’erne til tykke isolerede mure og strategisk placerede solvarmeproducerende vinduer i tidens lavenergibyggeri – som også gerne byder på dobbelthøje og sammenlagte storrum uden af sætte sparemålsætningen over styr.
Meget forskellige husbyggerier, som repræsenterer forskellige tilgange til det samme udfordring om energibesparelser. Og uden tvivl også resulterer i forskellige mindset for det at spare energi og opføre sig bæredygtigt.
Vi lever forskelligt, når der gives forskellige rammer
For, som forskningsprojektet fastslår, så er vores bygninger rammerne om vores liv. Mennesker har formet deres huse, men husene har også formet dem.
Vi lever på forskellige måder i en jordhytte, en trang baggårdslejlighed, et moderne parcelhus eller et mægtigt palads. Uanset hvilken bygning vi lever i, er vi nødt til at rette os ind efter andre end os selv.
Op gennem tiden har rammerne forandret gennem byggelovgivning, som har været båret af skiftende tiders forestillinger om det bedste samfund, de bedste levevilkår og det bedste arkitektoniske værdisæt.
I forskningsprojektet vil man derfor undersøge samspillet mellem byggelovgivningen og arkitekturens udvikling fra begyndelsen af 1500-tallet til i dag; hvordan de ideologisk, økonomisk og teknologisk betingede lovkrav har præget arkitekturidealerne – og omvendt.
Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i udvalgte danske byer, bl.a. København, Fredericia og Aalborg.
Forskerholdet består af: Seniorforsker Ulla Kjær og seniorforsker Vibeke Andersson Møller fra Nationalmuseet samt professor Mogens A. Morgen og postdoc Jannie Rosenberg Bendsen fra Arkitektskolen Aarhus.
Projektet bliver realiseret med støtte fra Villum Fonden, den filantropiske forening Realdania, Bergiafonden, Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Projektet kører fra i år til og med 2026.
