Rockwool-leverandør levende begravet i arbejdsulykke

En chauffør,, som netop havde leveret til isolerings-gigantens fabrik i Hobro undgik mirakuløst svære kvæstelser, da han torsdag morgen kortvarrigt blev begravet under et vognlæs koks.
Manden kunne heldigvis selv gå ud til ambulancen. Foto: Colourbox.
Manden kunne heldigvis selv gå ud til ambulancen. Foto: Colourbox.

3. december var, når alt kommer til alt, en heldig dag for en chauffør der netop havde leveret et læs koks til Rockwools fabrik i Doense ved Hobro.

I forbindelse med en aflæsning af brændselsmaterialet væltede et vognlæs ned over manden, som blev kortvarrigt begravet. Han slap dog uden personskade, skriver Ekstrabladet. Fabrikschef Herluf Nielsen fortæller til avisen, at manden selv kunne gå ud til ambulancen.

Ifølge Ekstrabladet snubler manden og falder et par meter ned i en skakt – et såkaldt påslag – hvor koksen hældes ned – det er her han får læsset ned over sig.

Aflæsningen foregår imidlertid under opsyn, og derfor var der flere, som så ulykken ske. De kunne nå at standse aflæsningen og hurtigt grave manden fri.

Både politi, redningsmandskab og Arbejdstilsynet har været tilkaldt til fabrikken.

Relateret indhold