Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har udgivet en ny “State of the Nation rapport”, der beskriver tilstanden, udviklingstendenserne, fremtidssikringen og de estimerede omkostninger for at fastholde funktionerne og værdien af den danske infrastruktur.
Det gælder jernbaner, havne, veje og broer, kloak og spildevand, vandforsyning, affald, energi og den offentlige bygningsmasse. Den samlede værdi af den danske infrastruktur på disse ni områder udgør 2.100 – 3.000 milliarder kroner.
Fokusområder
På baggrund af rapporten finder FRI det mest påtrængende, at der i de kommende år sættes fokus på følgende områder:
– En væsentlig udbedring af det danske kloaknet, med henblik på generelt vedligehold og en mere specifik klimatilpasning af vores afløbssystemer.
– En samlet fremtidssikring af vejnettet, ikke mindst vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale veje efterlader os med en utilstrækkelig robusthed af den samlede vej-infrastruktur i Danmark, til trods for store investeringer i det statslige vejnet.
– En markant forbedring af tilstanden i den offentlige bygningsmasse med henblik på at fastholde den værdi, som bygningsmassen udgør i dag, og med ambitionen om at den offentlige bygningsmasse bør understøtte visionen om en fossilfri energiforsyning i Danmark i 2050.
Store forskelle
På en skala fra 1 til 5, hvor karakteren 4 svarer til en god tilstand med normal vedligeholdelse, er de ni sektorer samlet tildelt karakteren 3,6 (gns.). Det er ifølge direktør Henrik Garver fra FRI en stigning fra 2008, hvor tilstandskarakter var vurderet til 3,4.
Havne, lufthavne, vandforsyning, affald, jernbane, offentlige bygninger og energi ligger på et niveau mellem 3,5 og 4 svarende til, at disse sektorer i det store hele har en tilfredsstillende standard. Veje og broer har fortsat karakteren 3, idet flere veje er slidte og har et vedligeholdelsesefterslæb. Men der er store forskelle på kommune- og statsveje.
Skal prioriteres
Henrik Garver siger til Dagens Byggeri, at rapportens konklusioner alt i alt er meget deprimerende, og han peger på, at den manglende vedligeholdelse blandt andet skyldes, at der ikke er så meget vælgertække i vedligeholdelse som at klippe snore til nye bygninger og anlæg:
– Vedligehold skal prioriteres i forhold til andre områder, men partierne har valgt ikke at sætte fokus på det. Der er et efterslæb på minimum 300-500 milliarder kroner, der ikke skal indhentes her og nu, men det er et kæmpe beløb. Havde en privat virksomhed optrådt lige så uansvarligt, som det offentlige, ville i første omgang direktionen og efterfølgende bestyrelsen være røget. Det handler om at sikre mest mulig værdi for ejerne, og havde man en strategi for vedligehold, ville man også have enten lavere skatter eller mere offentlig service. Det er et spørgsmål om prioritering, men når valgene ikke bliver truffet, gør vi tingene for sent, og det bliver for dyrt, siger Henrik Garver til Dagens Byggeri.
