Livscyklusvurdering af bygninger
- En livscyklusvurdering (LCA) giver et billede af en bygnings forventede samlede miljøpåvirkning, herunder hvor meget bygningen samlet set vil bidrage til global opvarmning, ozonlagsnedbrydning, forsuring og forbrug af brændsler m.m. Livscyklustankegangen indebærer, at samtlige af bygningens faser betragtes: Fra udvinding af råstoffer og fremstilling af byggevarer over transport og byggeproces til driftsfase, nedrivning og bortskaffelse eller genanvendelse af materialer. Metoden kan bidrage til at vælge et mere miljørigtigt design og til dokumentation af en bygnings miljømæssige bæredygtighed.
Genbrug af materialer i bygningsrenoveringer kan være en stor fordel for miljøet. Det viser Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København et eksempel på i en nyligt udgivet rapport.
Rådgiver Freja Nygaard Rasmussen og seniorforsker Harpa Birgisdottir fra SBi har lavet en såkaldt livscyklusvurdering, også kaldet Life Cycle Assessment (LCA), af en større bygningsrenovering. Med metoden har de beregnet den forventede samlede miljøpåvirkning ved renoveringsindgrebet og resten af bygningens levetid. Det omfatter blandt andet, hvor meget CO2 der udledes, når materialer afinstalleres og bortskaffes, når nye materialer skal produceres og installeres, og hvad der forventes af ressourceforbrug i driften.
Miljømæssigt kan man få en del foræret i renoveringer, hvis mange af materialerne bliver genbrugt. I de tilfælde kan renovering være mindst lige så miljørigtigt som nybyggeri – måske endda langt bedre.
Freja Nygaard Rasmussen Rådgiver, SBi ved Aalborg Universitet København
Mere miljøvenligt
Resultaterne fra livscyklusvurderingen blev sammenlignet med referenceværdier for tilsvarende nybyggeri efter Bygningsreglement 2010, der var gældende, da vurderingen blev gennemført. Det viser sig, at de beregnede miljøpåvirkninger af energiforbruget til driften af den renoverede bygning er fuldt ud på højde med det, der forventes af nybyggede etageboliger af 2010-standard, set over en 50-års periode.
Ser man på ressourceforbruget i forbindelse med materialerne, som omfatter både fremstilling af materialerne, transport, installering m.v., er der desuden langt mindre miljømæssige påvirkninger ved bygningsrenoveringen – helt ned til hvad der svarer til en femtedel af den forventede miljøpåvirkning ved nybyggeri. Det skyldes primært, at en lang række af de eksisterende konstruktioner genbruges i den renoverede bygning, og at der i mindre grad er behov for at fremskaffe nye materialer.
– Miljømæssigt kan man få en del foræret i renoveringer, hvis mange af materialerne bliver genbrugt. I de tilfælde kan renovering være mindst lige så miljørigtigt som nybyggeri – måske endda langt bedre. I andre tilfælde, hvis for eksempel bærende konstruktioner skal udskiftes, vil billedet dog se anderledes ud, siger Freja Nygaard Rasmussen.
Stort fokusområde
Det er ifølge SBi især nye materialer, der koster i miljøregnskabet. Det skyldes, at der er et stort ressourceforbrug forbundet med udvinding af råstoffer, fremstilling af byggevarer, transport, montering m.v.
Freja Nygaard Rasmussen understreger, at renovering er et vigtigt miljømæssigt indsatsområde.
– Der er stort fokus på miljømæssig bæredygtighed i nybyggeriet, men vi skal også huske, at renoveringer af eksisterende byggeri udgør en stor andel af branchens samlede aktivitet og dermed er et vigtigt indsatsområde for en miljømæssigt bæredygtig udvikling af byggebranchen, siger Freja Nygaard Rasmussen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';