Renoveret skole har sænket lydniveauet

Akustik har været et fokusområde i renoveringen af Spurvelundskolen i Odense, som er nomineret til årets skolebyggeri 2017.
Spurvelundskolen er blandt de fem nominerede til Årets Skolebyggeri 2017. Foto: RUM Arkitekter.
Spurvelundskolen er blandt de fem nominerede til Årets Skolebyggeri 2017. Foto: RUM Arkitekter.

Da Spurvelundskolen i Odense i 2010 stod overfor en mulig lukning, havde de færreste regnet med, at skolen syv år senere ville være blandt de fem nominerede til årets skolebyggeri 2017.

Med kun 143 elever, var der ikke meget fremtid for den gamle skole, men efter protester fra lokal- og nærmiljøet, blev en lukning alligevel ikke aktuel.

Siden da er antallet af elever steget til mere end det dobbelte. Det har betydet, at Spurvelundskolen har måttet udvide og renovere deres bygninger for at have plads til alle.

Akustik i børnehøjde

Akustikeksperten Ecophon har leveret støjabsorberende løsninger til hele skolen. De har været med til at forbedre både indeklima og støjniveau, så koncentrationen blandt eleverne i dag er markant bedre.

– Vi er utroligt glade for, at Spurvelundskolen er blevet nomineret til årets skolebyggeri. Det er et udtryk for den positive tendens, vi ser flere steder, at man anerkender akustikkens enorme indflydelse på vores trivsel. Et godt indeklima og begrænset støjniveau har en afgørende effekt på elevernes indlæring og lærernes mulighed for at lære fra sig, og i sidste ende er det jo det, det handler om. Så nomineringen er helt afgjort et skridt i den rigtige retning af fremtidens byggeri, mener Anders Lisberg Petersen, Business Unit Manager i Ecophon

Spurvelundskolen har ikke før haft skolens akustik med i deres renoveringsplaner, men efter Ecophon har implementeret deres løsninger med succes, har skolen nu valgt at gøre det til et fortsat punkt for deres opmærksomhed, når de snakker skoletrivsel og fremtidige muligheder.

Skolen har fået nye akustiklofter fordelt på alle 700 kvadratmeter af den renoverede bygning, ligesom Ecophon også har leveret 100 kvadratmeter vægabsorbenter, som yderligere bidrager til den gode akustik.

Relateret indhold