Rekordresultat fra KE Fibertec

Producenten af tekstilkanaler fik flot resultat trods ustabilitet på mange markeder.
KE Fibertec er verdens største producent af tekstilkanaler. Virksomheden havde i 2016 nyt rekordresultat.
KE Fibertec er verdens største producent af tekstilkanaler. Virksomheden havde i 2016 nyt rekordresultat.

Fra regnskabet

  • Resultat før skat: 15,3 mio. kr. (2015: 14,1 mio.)
  • Årets resultat: 11,6 mio. kr. (2015: 10,6 mio.)
  • Egenkapital: 19,6 mio. kr. (2015: 18,1 mio.)
  • Antal ansatte: 113 (2015: 112)

Det er lykkedes KE Fibertec at lave det tredje rekordoverskud i træk, selv om 2016 var præget af stor ustabilitet på en række hovedmarkeder.

KE-koncernens samlede overskud endte på godt 15,3 millioner kroner før skat, og årets resultat efter skat blev 11,6 millioner – en fremgang på knap ni procent i forhold til det tidligere rekordår 2015, og det vurderes at være meget tilfredsstillende, siger adm. direktør Carsten Jespersen i en pressemeddelelse.

2016 har på mange måder været præget af stor ustabilitet på koncernens hovedmarkeder.

– Brexit-afstemningen i England, kupforsøget i Tyrkiet og valget af Trump som præsident i USA har og vil givetvis påvirke vores salg også fremadrettet på disse vigtige markeder, hvor vi har etableret datterselskaber. Vi oplevede da også i eftersommeren en periode med lav ordreindgang, men om det kan tilskrives disse ydre omstændigheder, ved vi ikke. Vi har derfor valgt at fokusere på det, vi kan gøre noget ved, og derfor fortsætter vi uanfægtet vores vækstplaner i henhold til vores strategiplan, i hvert fald indtil videre, siger han.

2017 er også begyndt rigtig tilfredsstillende med store ordrer i både Tyskland og England, så alt i alt er direktøre meget tilfredse med udviklingen.

– Vi har dog på grund af den politiske ustabilitet valgt at nedjustere vores forventninger til hele 2017 sammenlignet med 2016, slutter Carsten Jespersen.

Relateret indhold