Regeringen bekræfter i sit netop offentliggjorte klimaprogram, at den vil arbejde for et 40 procent energieffektiviseringsmål i EU.
Men der er generelt brug for mere klarhed over, hvordan regeringen prioriterer energieffektivitet i den grønne omstilling.
Mener regeringen, at offentlige bygninger skal bidrage til den grønne omstilling med energi- og CO2-besparelser? Er regeringen klar til at hæve energispareforpligtelsen for Danmark og de øvrige EU-lande, som EU-Kommissionen foreslår?
Kom med plan for energieffektivitet
Det er to af flere spørgsmål, der fortsat står hen i det uvisse, efter regeringen i dag præsenterede sit klimaprogram for 2021. Den grønne omstilling kan snart ikke tåle uvisheden længere,
Derfor opfordrer vi regeringen til hurtigst muligt at få lagt en plan for, hvordan energieffektivitet skal bidrage både mod klimamålet i 2030, men også i forhold til et klimaneutralt Danmark i 2050.
For skal Danmark forsat være et grønt foregangsland? Det er vi desværre ikke blevet meget klogere på med regeringens udspil. Vi ved hverken, hvordan vi skal nå vores grønne mål, eller hvordan Danmark fortsat kan være et foregangsland indenfor energieffektivitet.
Det er positivt, at regeringen ønsker et ambitiøst energieffektiviseringsmål i EU, men det er uklart, hvordan Danmark selv vil vise vejen, og hvilke midler regeringen vil sætte i spil.
Hurtigere i gang, desto flere gevinster
Det er ærgerligt, for jo før vi kommer i gang, jo flere gevinster er der at hente for dansk økonomi, klima og indeklima.
Selv inklusiv en landbrugsaftale mangler Danmark at spare cirka 10 millioner ton drivhusgasser for at indfri klimamålet i 2030 om at spare 70 procent af sine udledninger. Det kommer til at koste 10-15 milliarder kroner om året frem mod 2030, vurderer regeringen.
Det er mange penge, og derfor bør regeringen i højere grad prioritere energieffektivitet, der kan spare 160 milliarder kroner på vejen mod klimaneutralitet i 2050.
Her er det positivt, at regeringen vil arbejde for et højere mål for energieffektivitet i EU – fra de gældende 32,5 procent til 40 procent. Det fremgår også af regeringens klimaprogram, at klimaaftalerne for energi og industri skal genforhandles.
Der er for mig at se ingen vej uden om større ambitioner for energieffektivitet – hverken for klimaet eller for statskassen. Jeg kan godt være bekymret for, at regningen for den grønne omstilling bliver større end nødvendigt, hvis ikke snart vi får sat fart på de rentable investeringer i energieffektivitet, der findes derude.
