Realdania giver millionbeløb til byfornyelse

Flere af yderområdernes kommuner satser på at styrke deres hovedbyer. Nu får 11 af dem hjælp af Realdania.
Realdania fremhæver Svendborgs projekt med at kæde havnen og byen sammen som. Pressefoto: Realdania.
Realdania fremhæver Svendborgs projekt med at kæde havnen og byen sammen som. Pressefoto: Realdania.

Modtagerne

  • Hobro
  • Aabybro
  • Vordingborg
  • Thisted
  • Rudkøbing
  • Varde
  • Odder
  • Kalundborg
  • Haderslev
  • Assens
  • Aabenraa

Selv om yderområderne som helhed ikke får andel i den befolkningstilvækst, der er i Danmark, vokser kommunernes hovedbyer. Det har fået flere af kommunerne til at satse på revitalisering af hovedbyernes bymidter.

11 af de 14 kommuner, der søgte, får nu hjælp til finansieringen af projekter med det sigte. Konkret får kommunerne støtte til at udarbejde strategiske planer for deres bymidter.

Planerne skal vise vejen for at skabe nyt liv og aktivitet i gågader og øvrige handelsgader. Nogle af kommunerne vil for eksempel arbejde med at binde handelsområder, den historiske bykerne og eventuelle havneområder bedre sammen.

Vordingborg modtager som den eneste kommune støtte til et konkret, fysisk projekt. Det er en omdannelse af byens stationsbygning og byrummene omkring.

Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.

Hovedbyer på forkant

Støttebeløbene varierer fra 300.000 kroner og helt op til 8.000.000 kroner afhængigt af hovedbyens projekt.

En hovedby er i defineret som dén eller de større byer i en kommune, som kommunen vurderer kan trække en udvikling i et større området.

Blandt de udfordringer, som hovedbyerne i yderområderne – og yderområderne som helhed – står over for, er en ændret demografi med mange ældre borgere, nye erhvervsstrukturer hvor traditionelle erhverv forsvinder, ændrede indkøbsmønstre og mulighed for nye placeringer af detailhandlen uden for bymidten.

Realdania har afsat i alt 73 millioner kroner til kampagnen Hovedbyer på forkant, der blev søsat i 2017. Senere på året vil der blive åbnet for nye ansøgninger.

Relateret indhold