Rapport: Byggeriet i dramatisk opbremsning – historisk lav aktivitet forude

2022 startede fantastisk, men krig og prisstigninger rammer nu projektmarkedet som en hammer - især boligbyggeriet dykker, og hos Byggefakta peger projekttallene på et usædvanligt sløjt andet halvår.
Foto: Getty Images.
Foto: Getty Images.

I årets første måneder snurrede kranerne lystigt over det ganske land. Byggeaktiviteten var i hopla og på rekordkurs.

Ganske vist udfordret af prisstigninger, materialemangel og dyre byggegrunde. Men først med krigen i Ukraine er der indledt en kraftig opbremsning, som slår hårdt igennem i dette 3. kvartal.

Det viser helt friske tal for byggeaktiviteten i en kvartalsrapport fra data- og researchvirksomheden Byggefakta.

– I første halvår af 2022 er der blevet igangsat så mange og store projekter, at byggeaktiviteten faktisk overgår vores tidligere forventninger. Også fra før invasionen i Ukraine. Men vi ser også, at udviklingen nogle steder er mere negativ end den samlede opgørelse for 2022 viser, og det vil vi især se og mærke i andet halvår, fortæller senioranalytiker Rasmus Schulian fra Byggefakta.

Det meste er allerede sat i gang

Samlet ser vurderer Byggefakta, at der igangsættes bygge- og anlægsprojekter for 104 mia. kroner i 2022. Det svarer samlet set til en stigning på 1% i forhold til 2021.

Dermed er der aktuelt godt gang i landets mange byggepladser. Men i det andet halvår sætter branchen tempoet gevaldigt ned.

Senioranalytikeren forklarer, at det først er her i årets tredje kvartal, at vi ser den fulde effekt af de nye markedsvilkår som konsekvenser af krigen i Ukraine. Nu rammes mange af høje tilbudspriser, længere forhandlinger med entreprenører, og enkelte licitationer er helt aflyst.

– Ved udgangen af juli var der allerede taget første spadestik til 2/3 af byggeriet i år. August og september er derimod langt under niveau. Samlet set ser tredje kvartal ud til at lande på et historisk lavt niveau, fortæller Rasmus Schulian.

– Q3 2022 er kun en my under 2020 (corona). Vi skal tilbage til 2017 for at finde et lavere niveau, siger han.

Boligbyggeriet dykker 8% fra sidste år

Det er ifølge Byggefaktas data især boligmarkedet, der trækker stort ned. I foregående år har det påbegyndte boligbyggeri ligget over 40 mia. kroner årligt, men i 2022 dykker det til lige under 38 mia. kroner.

Det til trods for, at boligbyggeriet i øjeblikket ligger 1 mia. kroner højere end ved samme tid sidste år.

– Allerede ved indgangen til 2022 var de private bygherrer udfordret på prisstigninger. Alligevel bevarede de optimismen, selv efter krigen brød ud i Ukraine. Men nu falder niveauet altså, og der er så få planlagte byggerier i årets sidste måneder, at det ender med et fald for boligbyggeriet på 8% fra 2021 til 2022, fortæller senioranalytikeren.

– Men niveauet er stadig højt, siger han og peger på, at det især er i kontrast til de sidste par års omfattende boligbyggeri på hver side af coronaåret 2020, der får 2022 til at ligne en stor nedtur.

Det er især i Region Hovedstaden, landets suverænt mest byggeaktive region, at nedgangen slår tydeligst igennem – og bringer mindelser om nedturen, som coronaepidemien igangsatte.

– Region Hovedstaden fik et stort comeback i 2021 med rekordhøj byggeaktivitet. Men nu ser vi faktisk, at historien fra 2020 gentager sig, dog ikke med samme styrke. Boligbyggeriet i København går mere tilbage end andre steder. Og flere offentlige projekter er udsat, hvor forsinkelserne ikke nødvendigvis har relation til udfordringer med prisstigninger, uddyber Rasmus Schulian.

Erhvervsbyggeri i højdespring – og hård landing

Enkelte lyspunkter er der for året som helhed. Erhvervsbyggeriet rammer et usædvanligt højt niveau i 2022. Byggefakta opgør en vækst på hele 40 %, så der i alt bygges butikker, kontorer, lager og industriejendomme for 25,4 mia kroner i 2022.

– Erhvervsbyggeriet er i 2022 præget af nogle få store projekter inden for transport/logistik, datacentre og industri. De 10 største erhvervsbyggerier udgør tilsammen ca. 10 mia. kr., og kun 2 ud af de 10 projekter er ‘traditionelle’ kontorbyggerier, fortæller Rasmus Schulian, og forklarer den positive udvikling sådan:

– Der bliver forsat opført nye kontorbygninger, men det er ikke her vi ser væksten. Nogle aktører ser et stigende behov for transport af både varer og data. I den første del af 2022 har der været et sammenfald af store projekter, som er uden fortilfælde.

Om resten af året for erhvervsbyggeriet, siger senioranalytikeren:

– Vi ser en generel opbremsning i byggeriet i andet halvår, og det er i høj grad også gældende for erhvervsbyggeriet. Hele 77% af byggerierne, der forventes igangsat i år, har allerede taget første spadestik ved udgangen af juli.

– Man skal dog passe på med at tolke for meget ud af det. Det er ikke nødvendigvis en udvikling, ser fortsætter ind i 2023, slutter han.

Relateret indhold