Om projektet
- 30 familieboliger på 70-115 kvm.
- 10 ungdomsboliger på 30 kvm.
- Forventet indflytning: Primo 2018
- Arkitekt: Polyform
Det københavnske boligselskab fsb har netop fået grønt lys af borgerrepræsentationen til at bygge 40 almene boliger på toppen af det endnu ufærdige butikscenter Galleria ved Vanløse Torv og metro- og togstationen.
Ti af boligerne bliver ungdomsboliger. Boligerne integreres arkitektonisk med centeret og placeres som rækkehuse/byhuse i op til tre etager. Mellem husene kommer der et samlet landskabsprojekt med adgangsstier, små torve og mindre stier til de private haver eller svalegange til boligerne. Boligområdet får trappe- og elevatortårne med indgang fra gaden direkte op til områdets gårdhave.
25 procent af de boliger, der skal bygges oven på centret, er ifølge lokalplanen udlagt til almene boliger, som planloven giver mulighed for, og det er her fsb’s kommende boliger kommer ind i billedet.