Overskudsjord skal sikre mod oversvømmelser

Klimasikring af nyt byområde ved Hillerød sparer omkring 50 mio. kr.
C.F. Møller har i samarbejde med Moe udformet masterplanen for Energi-, Klima- og Miljøparken, der er en del af helhedsplanen for Favrholm. Illustration: C.F. Møller.
C.F. Møller har i samarbejde med Moe udformet masterplanen for Energi-, Klima- og Miljøparken, der er en del af helhedsplanen for Favrholm. Illustration: C.F. Møller.

Hvert år bliver 10 millioner tons overskudsjord fragtet rundt af lastbiler alene i hovedstadsområdet. Jordmængden, der svarer til 140.000 vognlæs, bruges i dag primært til støjvolde eller opfyld af havne. Men jorden kan bruges bedre. Det viser projektet “Klimatilpasning med overskudsjord, der er et samarbejde mellem Hillerød Kommune, Hillerød Forsyning og Niras.

– Der er penge og CO2-udledning fra lastbiler at spare, hvis man tænker jordhåndtering helt fra starten og ser jorden som en ressource frem for blot affald, siger byplanarkitekt Catharina Friedberg fra Niras.

Det handler om at indtænke klimasikringen fra start og få de rigtige mennesker med ind i planlægningen. Det bliver meget dyrere, hvis du skal løse problemet, efter du har bygget.

Catharina Friedberg Byplanarkitekt, Niras

Sikrer mod ekstremregn

I Favrholm syd for Hillerød skal der over de næste 30-40 år gradvist skyde en helt ny bydel op. Derfor kommer man til at stå med betragtelige mængder overskudsjord.

Området ligger lavt, så Hillerød Kommune var fra starten opmærksomme på, at der ville blive udfordringer med regnskyl og skybrud i den nye bydel. Derfor var det oplagt at gå med i projektet, fortæller Marianne Brink Sørensen, projektleder hos By og Miljø i Hillerød Kommune.

– Man kan ikke udvikle et nyt byområde uden at forholde sig til ekstremregn. Klimatilpasningen skulle tænkes ind fra start for ikke at skabe flere problemer for de nærtliggende bolig- og naturområder. Det er en ny og mere helhedsorienteret tilgang til klimasikring, siger Marianne Brink Sørensen.

Kortlægger vandafledning

Projektet “Klimatilpasning med overskudsjord” blev indledt i 2014 og er netop afsluttet. I første omgang foretog Niras hydrauliske analyser, der kortlægger risikoområder og viser, hvor landskabet skal hæves og sænkes for at lede vandet de rigtige steder hen.

– Det er meget simple greb, der skal til for at klimasikre området. Det handler om at indtænke klimasikringen fra start og få de rigtige mennesker med ind i planlægningen. Det bliver meget dyrere, hvis du skal løse problemet, efter du har bygget, siger Catharina Friedberg.

Ved at bruge overskudsjorden til at klimatilpasse slipper man for at fragte jorden til jorddepoter. I Favrholm-området er det i omegnen af 240.000 kubikmeter. Alene besparelsen på at køre jord fra byggemodningen af området bort anslås til 50 millioner kroner.

– Vi har oplevet voldsomme regnskyl og oversvømmelser i Hillerød. Derfor har vi fra start i vores planlægning af Favrholm dimensioneret efter 100-årsregn og skybrud. Og i den forbindelse ligger det jo lige for at bruge overskudsjord til klimatilpasning. Jeg tror også, at projektet vil være med til at understøtte, at det bliver almindelig praksis i resten af landet, siger Marianne Brink Sørensen.

Relateret indhold