Oplad værktøjet i L-Boxxen

I januar 2016 udvider Bosch endnu engang deres trådløse opladningssystem, når de lancerer den mobile ladestation Wireless Charging L-Boxx Bay.
Fra januar bliver det muligt at oplade Bosch-værktøj på farten. Pressefoto.
Fra januar bliver det muligt at oplade Bosch-værktøj på farten. Pressefoto.

Bosch er på trapperne med et nyt system til trådløs opladning, som kan købes i butikkerne fra januar 2016. Konceptet går kort og godt ud på, at maskinerne skal kunne oplades i L-Boxxen, når man er på farten.

I første omgang kommer det til at omfatte opladning af 18 V akku-bore-/skruemaskiner, -kombimaskiner og akku-slagboremaskiner, men Bosch oplyser, at antallet af maskiner udvides løbende. Ud over den mobile ladestation i L-Boxx har Bosch tidligere lanceret det stationære Wireless Charging System bestående af en oplader og et Wireless 18 V 2,0 Ah-lithiumbatteri samt et trådløst opladningshylster til bilen.

Med den nye Wireless Charging L-Boxx Bay er det Wireless 2,0 Ah-batteri opladet 80 procent på 35 minutter og 100 procent på 45 min. Det Wireless 4,0 Ah-batteri er opladet 80 procent på 65 minutter og 100 procent på 85 minutter.

Den mobile ladestation kan desuden oplade to batterier samtidigt. Hvor meget batterierne er opladet aflæses let på opladeindikatoren på både batteriet og opladningsstationen.

Let at installere i bilen

Den stødsikre ladestation kan ifølge Bosch let monteres i bilen og fylder ikke meget. Den kan for eksempel integreres i bilindretningssystemet fra Sortimo. Enheden har et robust kabinet og holder sikkert en L-Boxx 136 med en vægt på op til 10 kg. Afhængigt af, om Wireless Charging L-Boxx Bay installeres vandret eller lodret, så kan L-Boxxen let sættes eller klikkes på enheden.

Opladning sker nemt og bekvemt ved hjælp af 12 V-tilslutningen i bilen. Systemet inkluderer en spændingstransformer, som sikrer den rette energioverførsel til opladeren. Alternativt kan enheden også forbindes direkte til et eksisterende 230 V-stik i bilen.

Den nye Wireless Charging L-BOXX Bay fås hos førende forhandlere af professionelt værktøj fra januar 2016.

Relateret indhold