Operatør dræbt i arbejdsulykke

Søndag aften mistede en 45-årig mand livet ved en arbejdsulykke hos Aalborg Portland.
45-årig mand blev dræbt, da en metalsilo væltede. Foto: Colourbox.
45-årig mand blev dræbt, da en metalsilo væltede. Foto: Colourbox.

RETTELSE: Vi oplyste først, at den dræbte var dumperføreren, hvilket ikke er korrekt. Det var operatøren af metalsiloen, som mistede livet i ulykken.

Sent søndag aften skete en tragisk arbejdsulykke på havnen i Aalborg. En tragtformet metalsilo væltede pludseligt ned, da man var ved at fylde en dumper med materiale fra siloen. Det skriver Nordjyske.

En stor mobilkran blev tilkaldt, så siloen kunne fjernes, ligesom en del materiale fra siloen skulle graves væk, før man kom frem til manden.

Under redningsarbejdet fandt man metalsiloens operatør død, oplyser vagtchef Jesper Sørensen til Nordjyske.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Relateret indhold