Jeg fik nær en skrue galt i halsen, da jeg hørte, at politikerne vil tage tilskuddet fra erhvervsskolerne.
Som erhvervsdrivende bliver vi konstant mindet om at tage lærlinge. Derudover har vi som medlem af Arbejdsgiverne lavet en aftale om, at 10 procent af vores ansatte skal være lærlinge i 2020.
Men der findes efterhånden ikke ret mange lærlinge indenfor metalbranchen. Selv om efterspørgslen i virksomhederne er enorm. Vi, der så rent faktisk har fået en lærling, ønsker de bedste forhold for dem. Men her må vi sande, at der efterhånden er blevet sparet meget på erhvervsskolerne de seneste år.
Derfor er vi begyndt at sende en værktøjskasse ved med vores smedelærlinge, når de skal på skole, hvor udstyret ofte er nedslidt og ikke tidssvarende.
Hvis denne nedprioritering af erhvervsskolerne forsætter, er det oplagt, at danske virksomheder i vækst må flytte til udlandet eller rekruttere udenlandsk arbejdskraft i vid udstrækning. Er det virkelig sådan, det skal være? Kan vi ikke formå som produktionsland selv at uddanne de folk, vi har brug for?
Samtidig kan vi se hvordan, at 73 procent af en ungdomsårgang vælger gymnasiet. Og umiddelbart er der ikke nogen udsigt til, at det vender. Derfor er det mindste, man kan gøre, at sikre nogle gode forhold for de unge, der faktisk vælger det, som Danmark har brug for. For det er rigtig fint, at mange vælger gymnasiet – men har vi virkelig brug for, at 73 procent går den vej?
Her kan vi bare tage et hurtigt kig på arbejdsløshedsstatistikken for akademikere. Her ser vi, at en ganske betragtelig del går arbejdsløse i flere år efter, at de har afsluttet deres uddannelse. Ser man derimod på nyudlærte smede eller industriteknikere, har jeg faktisk ikke hørt om nogen, der ikke var afsat på arbejdsmarkedet i løbet af ganske kort tid.
Kære politikere, vågn nu op af tornerosesøvnen. Vi har så hårdt brug for, at flere unge vælger de mange muligheder, der er indenfor håndværk og industri. Men I gør det sørme ikke let for os, når I bliver ved med at skære på erhvervsskolerne.
