Ofrene for revne-fadæse har mulighed for nedsat leje

Lejerne i Vestergade 69 har mulighed for at få nedsat lejen. Det forklarer transport-, bygnings-, og boligminister Ole Birk Olesen.
Ole Birk Olesen har ikke haft mulighed for at gå konkret ind i Vestergade-sagen. Han refererer derfor til loven. Foto: Niels Hougaard.
Ole Birk Olesen har ikke haft mulighed for at gå konkret ind i Vestergade-sagen. Han refererer derfor til loven. Foto: Niels Hougaard.

Et af de største, åbne spørgsmål omkring revne-sagen på Vestergade 69 i Aarhus er, hvad der skal ske med de beboere, der måtte evakueres fra deres hjem i forrige uge.

Lejerne har nemlig intet krav om genhusing til en lignende husleje eller være sikre på, at deres husleje fjernes helt mens deres lejlighed er ubeboelig.

Det har fået socialdemokraten Jens Joel til at stille et paragraf 20-spørgsmål til transport-, bygnings-, og boligminister Ole Birk Olesen (LA), hvor han adspørger rimeligheden i netop dette.

Ministeren har ikke haft mulighed for at gå ind i den konkrete sag og læner sig derfor op ad loven i sit svar. Her påpeger han, at lejerne i bygningen faktisk kan kræve en betydelig nedgang i lejeomkostningerne, hvis skaderne forringer bygningens værdi.

– I den situation, hvor en lejer som følge af en skade på det lejede ikke kan bo i lejemålet, er der tale om en mangel, jævnfør lejelovens § 11, stk. 1. Lejeren kan, så længe en mangel forringer det lejedes værdi, kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen. Kan manglen ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan lejeren hæve lejeaftalen, hvis mangelen må anses for væsentlig, jævnfør lejelovens § 12. Udlejeren har ikke efter lejeloven pligt til at genhuse en lejer, såfremt lejemålet bliver ubeboeligt, skriver Ole Birk Olesen i sit svar.

Relateret indhold