Nyt sekretariat til strategisk energiplanlægning

Hovedstadsområdets kommuner og forsyningsselskaber skal i fremtiden samarbejde om investeringer i energibesparelser, transport, infrastruktur og energianlæg.
Sekretariatet arbejder på tværs af Region Hovedstad og energiselskaber gennem projektet "Energi på Tværs", Foto: Colourbox.
Sekretariatet arbejder på tværs af Region Hovedstad og energiselskaber gennem projektet "Energi på Tværs", Foto: Colourbox.

– Målet om et CO2-frit samfund realiseres under forudsætning af, at der satses massivt på energibesparelser, udbygning af fjernvarmen og optimal udnyttelse af overkapacitet på affaldskraftvarmeværker, siger Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse til Dansk Energi.

Til fremme af denne proces nedsættes et nyt energisekretariat med formål at støtte samarbejdet mellem kommunerne og forsyningsselskaberne i hovedstadsområdet.

Målet om et CO2-frit samfund realiseres under forudsætning af, at der satses massivt på energibesparelser, udbygning af fjernvarmen og optimal udnyttelse af overkapacitet på affaldskraftvarmeværker

Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse

Ifølge Dansk Energi bliver det energisekretariatets opgave at indgå dialog med staten og herigennem udvikle optimale samfundsøkonomiske beregninger samt afgifter, der vil støtte den grønne omstilling.

Sekretariatet arbejder på tværs af Region Hovedstad og energiselskaber gennem projektet “Energi på Tværs”, der ledes af Gate 21, fremgår det af Energipåtværs.dk.

Byggeriets betydning

Centralt for energibesparelser og omstillingen til energieffektivt samfund er bæredygtigheden i byggeriet. Eksempelvis påpeges det i Energistyrelsens “Bæredygtigt Byggeri”, at byggeriet i Danmark står for 30 procent af den samlede affaldsmængde.

Der vil ligeledes i de kommende år ses store energibesparelser i byggeriet, Ministeriet for by, Bolig og Landdistrikter har således beregnet, at der fra 2012 til 2020 er afsat 38 milliarder kroner til renovering af almene boliger igennem diverse boligaftaler.

Det kommende Energisekretariat bør have til opgave at fremme energieffektivitet, bæredygtighed og energirenovering i byggeriet ved at sikre tilskudsordninger, oplysning samt at afhjælpe uhensigtsmæssige afgiftsordninger.

I gang til sommer

Den 13. april var borgmestrene fra de 29 kommuner i Region Hovedstaden samlet til møde om den fælles vision, og alle deltagende var enige om energistrategisk samarbejde, skriver Dansk Energi.

Formand for samarbejdsorganet KKR Hovedstaden, Steen Christiansen, var efter mødet overbevist om, at en vedtagelse i kommunerne vil falde inden sommer.

Relateret indhold