Da daværende kronprins Christian og prinsesse Alexandrine klippede snoren over til Hack Kampmanns statsbibliotek i 1902 var det til en af tidens mest moderne byggerier, både arkitektonisk og teknologisk. Blandt andet var bygningen udstyret med et af de fremmeste systemer til naturlig ventilation. Nu pustes der nyt liv i den gamle bygning midt i Aarhus, som fremover skal være tilkoblet Tinghuset, der ligger på nabogrunden. Det betyder, at det gamle statsbibliotek skal huse skiftesagerne og fogedsagerne. Der skal desuden være retssale, mødelokaler, kontorer og kantine, og derfor er en ombygning påkrævet.
Ombygningen skal dog ske under store hensyn til de mange fredningsværdier i arkitekturen og den oprindelige indretning – og her kommer et team bestående af H+Arkitekter, Rønnow Arkitekter og Tækker rådgivende ingeniører ind i billedet. H+Arkitekter og Tækker stod også for ombygningen af Tinghuset på nabogrunden, som stod klart sidste år, men denne gang suppleres de med Rønnow Arkitekter. Rønnow Arkitekter er Kgl. Bygningsinspektør med stor ekspertise i fredede ejendomme og har tidligere været involveret i restaurering og ombygning af andre bygninger tegnet af Hack Kampmann, senest Københavns Politigård.
Historien føres videre
Bygningen er opført som statsbibliotek i 1898-1902, mens Hack Kampmann var Kgl. Bygningsinspektør for Jylland. Fra 1963 til 2015 havde Erhvervsarkivet til huse her og fungerede som læsesal for Rigsarkivets materialer – deraf navnet Erhvervsarkivet. Erhvervsarkivet er blandt Hack Kampmanns mest markante værker i Aarhus på linje med Aarhus Katedralskole, Toldboden, Aarhus Teater og Marselisborg Slot, og bygningen er et af ikonerne indenfor nationalromantikken med store arkitektoniske, kulturelle og lokalhistoriske værdier.
– Vi er meget stolte over at kunne fortsætte det gode samarbejde med Bygningsstyrelsen, Domstolsstyrelsen og Retten i Aarhus, som vi har haft med renoveringen af Tinghuset i Aarhus. Med ombygningen af Erhvervsarkivet er vi med til at styre visionen om en fælles virksomhedskultur helt i land og sikre en samling af alle rettens funktioner i to meget markante og historiske bygninger, siger Jesper Wegener, partner og arkitekt i H+Arkitekter, i en pressemeddelelse.
– Da vi selv holder til i en bygning tegnet af Hack Kampmann, har vi gennem årene haft en naturlig interesse i udviklingen omkring Erhvervsarkivet. At få lov til at arbejde med en bygning som denne er noget vi tilgår med stor ydmyghed og respekt og samtidig med en kæmpe glæde over, at vi igen kan udfolde vores renoveringskompetencer i en af de mest markante gamle bygninger i Aarhus, tilføjer Peter Boe Hauggard-Nielsen, tegnestuechef i Tækker.
Også hos Rønnow Arkitekter glæder man sig over opgaven.
– Med sit klassiske formsprog og den fantasifulde detaljerigdom, står Hack Kampmanns pragtfulde bygning som et lysende eksempel på arkitekturen fra tiden omkring år 1900. Den oprindelige idé, filosofi og identitet skal også fremover stå klart. Med respekt for de forskellige fortællelag vil vi nænsomt føre et nyt lag til, der indskriver sig i nutiden og er med til at fremtidssikre bygningen de næste mange år frem, siger arkitekt og parter i Rønnow Arkitekter, Inge-Lise Kragh.
Hack Kampmann
Hack Kampmann var en af hovedfigurerne i den nationalromantiske strømning, der prægede en del af den danske arkitektur i tiden omkring år 1850 og frem til 1920’erne. Han og kollegaerne, som talte blandt andet Martin Nyrop, P.V. Jensen-Klindt og Henrik Wenck, skabte et arkitektonisk sprog, der kombinerede nye teknologiske muligheder med lokale byggeskikke og materialer.
Inden for det felt udviklede Kampmann sin egen stil, der gør det relativt let at udpege hans værker. Kampmann havde en stærk formsans og evnede at kombinere de rene, arkitektoniske linjer med en kunstnerisk, legende og minutiøs detaljering. Han gik op i bygningernes helhed og detalje, og hver bygning er udformet som et helstøbt værk med et klart hierarki.
Kampmanns byggerier er alle kendetegnede ved en høj grad af funktionalitet, hvor det stemningsfulde og det funktionelle spiller sammen. Særligt i sine unge år var Kampmann inspireret af en del forskellige stilarter, hvilket også Erhvervsarkivet er et eksempel på. Hans bygninger bærer tydeligt præg af indflydelsen af hans mange studierejser til udlandet, som han er blevet inspireret af på forskellig vis. Han var desuden en fremragende tegner, og ofte tegnede han både møbler, udstyr og udsmykning til sine bygværker.
