Nyt gulv renser hjemmets luft

Fotosyntesen i gulvet aktiveres af lys og luftbevægelse.
Lauzons nye gulv forbedrer luftkvaliteten ved hjælp af en slags fotosyntese. Foto: Lauzon/Pressefoto.
Lauzons nye gulv forbedrer luftkvaliteten ved hjælp af en slags fotosyntese. Foto: Lauzon/Pressefoto.

Det canadiske gulvfirma Lauzon har produceret et nyt trægulv med en form for fotosyntese, der aktiveres af lys og luftbevægelse. Det skriver firmaet StoneTreatment i en pressemeddelelse, som er den danske importør.

Når gulvet bliver aktiveret, renser det automatisk luften. Det sker på grund af overfladebehandlingen, der indeholder det naturlige mineral titaniumdioxid, som kan nedbryde mange af luftens sundhedsskadelige partikler og omdanne dem til uskadeligt vand og kuldioxid.

Titaniumdioxid fungerer som katalysator i en proces, der bruger energien fra lyset til at nedbryde indåndingsluftens indhold af de forurenende NOx-gasser, der primært stammer fra bilernes udstødning. Denne specielle egenskab blev opdaget første gang tilbage i 1972 på Universitetet i Tokyo, og i 2002 blev en videreudvikling af teknologien nomineret til Nobel-prisen i kemi.

Hjælper mod bakterier

Produktet har fået navnet Pure Genius og er blevet testet i uafhængige europæiske og nordamerikanske speciallaboratorier. Her er resultatet, at luften inde i boligen kan blive 85 procent renere i løbet af en måned, og at produktet virker uden tab af ydeevne, så længe overfladet bevares intakt.

Samtidig reducerer symptomerne også åndedrætsbesvar, som for eksempel kommer, når man lider af astma eller allergi. Ifølge testene nedbryder gulvet også op til 99,6 procent af bakterier, virus og svamp.

StoneTreatment importerer og markedsfører produktet, der kan forhandles gennem byggemarkeder, tømmerhandler og fliseforretninger.

Relateret indhold