Nyt EU-direktiv om energieffektivitet er ikke godt nok

Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Dansk Byggeri ærgrer sig over ambitionsniveauet i nyt EU-direktiv om energieffektivitet – og mener, at regeringen mangler ambitioner, når det skal gennemføres herhjemme.

EU har er netop blevet enig om en revision af direktivet om energieffektivitet. Det betyder, at de europæiske lande fortsat skal arbejde for at bruge energien effektivt. Direktivet fastsætter et overordnet EU-mål for energieffektivitet på 32,5 procent i 2030.

Direktivet er uambitiøst. Vi havde som Parlamentet gerne set et mål på 35 procent energieffektivitet. Dertil er det ærgerligt, at EU endnu engang vælger at lave målet vejledende, og dermed ikke forpligtende for medlemslandene.

For små energibesparelser

Forhandlingerne endte med, at alle EU-lande skal spare 0,8 procent årligt af deres energiforbrug i perioden frem til 2030. Det ligner umiddelbart en forringelse af det eksisterende direktiv, som frem mod 2020 har krævet 1,5 procent årlige energibesparelser. Det er uvist, om det stadig er op til de enkelte medlemslande, hvordan de vælger at nå målet. Danmark har tidligere nået målet gennem energiselskabernes indsats for energibesparelser i erhvervslivet, husholdningerne og den offentlige sektor.

Vi mangler stadig at se den endelige direktivtekst, men det er ærgerligt, at EU ikke holder fast i, at alle EU-lande skal gennemføre energibesparelser på 1,5 procent hvert år. Nu må vi afvente og se, om der stadig er meget vide rammer for, hvad der tæller som energibesparelser. Fleksibilitet er godt, men det kan desværre give lande som for eksempel Danmark en mulighed for at slække på ambitionerne.

Regeringen bør være mere ambitiøs

Regeringen lægger med sit seneste udspil til en ny energiaftale netop op til, at Danmark primært skal nå sit mål ved, at EU anerkender Danmarks relativt høje energiafgifter som et middel til at spare på energien.

Regeringen lægger op til en skrivebordsøvelse, som ikke vil føre til nye reelle energibesparelser. De ændringer i adfærden, som energiafgifterne kan have medført, er sket for længst. Det er ærgerligt, at regeringen har så få ambitioner for at spare på energien. Vi gør den grønne omstilling dyrere, og vi går glip af store eksportmuligheder.

Det nye energieffektivitetsdirektiv indeholder en revisionsklausul i 2023, så der er mulighed for, at ambitionsniveauet senere kan øges.

Direktivet er uambitiøst. Vi havde som Parlamentet gerne set et mål på 35 procent energieffektivitet. Dertil er det ærgerligt, at EU endnu engang vælger at lave målet vejledende, og dermed ikke forpligtende for medlemslandene.

Relateret indhold