Rema 1000 er ved at gøre klar til åbning i Aarhus-forstaden Holme, hvor butikken åbner den 20. november 2014. Butikken er bygget på en lokation, hvor Holmes købmandsgård tidligere lå.
Den nye butik er opført for Rema 1000 af Ikast-virksomheden NRE Denmark A/S.
Forud er gået en længere proces med flere nabohøringer. I forbindelse med byggeriet er der etableret støjmur ved vareindleveringen og ændret på tilkørselsforholdene i området, så de lokale beboere tilgodeses bedst muligt.
Den nye Rema 1000 har et totalareal på 1.000 kvadratmeter. Byggeriet er opført af NRE Denmark i totalentreprise. Rema 1000 står selv som ejer af den nye butik.