Nye fundamenter skruer ned for CO2-blusset

CO2-udledningen reduceres med op mod 95 procent ved brug af skruefundamenter fremfor beton - det viser ny rapport fra Fremtidens Fundament.
Der er CO2-besparelser at hente ved at anvende skruefundamenter. Det fortæller Fremtidens Fundament på baggrund af deres egen undersøgelse. Foto: Fremtidens Fundament.
Der er CO2-besparelser at hente ved at anvende skruefundamenter. Det fortæller Fremtidens Fundament på baggrund af deres egen undersøgelse. Foto: Fremtidens Fundament.

Skruefundamenter

  • Et Krinner skruefundament er en moderne variant af punktfundering med fortrængningspæle, men udført i genbrugsstål og forsynet med et gevind.
  • Skruefundamenter kan tages op og genanvendes eller indgå i et nyt cirkulært kredsløb.
  • Forsynet med katodisk beskyttelse er beregnet levetid +200 år.
  • Skruefundamenter bruges til alt fra enfamilieshuse og rækkehuse til halbyggeri, støjhegn, byrumsinventar, efterfundering mm.

Jagten på CO2-besparelser er for alvor gået ind. Her er byggebranchen en af de store klimasyndere, men branchen har et stort og hidtil overset potentiale for at sænke CO2-udledningen fra husbyggeri.

Ved at fundere huse på skruefundamenter af stål, fremfor på traditionelle randfundamenter af beton, sænkes CO2-udledningen fra fundamenteringen med op mod 90-95 procent. For et træhus på 170 kvadratmeter spares der over 12 tons CO2, svarende til en mindre dansk husstands årlige CO2-aftryk eller 13 flyrejser tur-retur mellem København og Los Angeles.

Det viser en rapport fra Fremtidens Fundament baseret på fundering med skruefundamenter fra den tyske producent Krinner.

Klimaaftryk minimeres

– Vi vidste, at skruefundamenter er langt mere bæredygtige end beton, men ikke at de sparer så meget CO2, som de i virkeligheden gør. Det betyder, at byggebranchen kan levere vigtige bidrag til den grønne omstilling, blot ved at skifte til en anden måde at bygge fundamenter på, fortæller direktør i Fremtidens Fundament Rune Roepstorff Nissen og fortsætter:

– Klimaaftrykket fra traditionelle randfundamenter virker måske overraskende højt, men de kræver meget beton fra en energikrævende produktion med stor CO2-udledning. Skruefundamentering er afstemt efter det enkelte byggeri, og materialeforbruget er langt mindre. Når alle forhold indregnes, er det en afgørende klimagevinst.

Skruefundamentering er aktuelt for størstedelen af de over 5.000 parcelhuse og et par tusinde sommerhuse, der bygges hvert år, fortæller Rune Roepstorff Nissen.

Krinner fremstiller skruefundamenter i hjembyen Strasskirchen i Sydtyskland og i Bulgarien.

Relateret indhold