Ny stålsøjlebinder forenkler markedet

Den danske virksomhed Z-Stål har patenteret en ny stålsøjlebinder i ekstrastor størrelse. Virksomheden kan nu dække markedet for stålsøjlebindere af med blot to produkter.
Z-Stål har patenteret de nye Søjleclamps-Large, der kan bruges til alle afstande mellem 20-120 mm mellem murværket og søjler. Pressefoto.
Z-Stål har patenteret de nye Søjleclamps-Large, der kan bruges til alle afstande mellem 20-120 mm mellem murværket og søjler. Pressefoto.

Z-Stål ApS i Kolding har udviklet en ny stålsøjlebinder ved navn Søjleclamps-Large. Stålsøjlebindere bruges, når murværk skal fastholdes til en bærende stålramme eller stålsøjle, og Z-Stål har arbejdet på at udvikle de ekstralange søjleclamps i lang tid. Udfordringen har været at fastlægge præcist hvor lang den nye stålsøjlebinder skulle være. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

– Vores nye Søjleclamps-Large er et supplement til vores kendte Søjleclamps, som vi har fremstillet og solgt i mange år. Med Søjleclamps-Large har vi forsøgt at forenkle markedet for stålsøjlebindere. Andre typer stålsøjlebindere findes i et utal af størrelser og længder, som nu kan erstattes af blot et produkt, siger ingeniør og ejer af Z-Stål, Keld Nørgaard, der oprindeligt er udannet murer.

Vi har ventet på patentet på Søjleclamps-Large i mere end tre år, og nu er produktet patenteret i Danmark og fire europæiske lande.

Keld Nørgaard Ejer, Z-Stål

Z-Stål oplyser, at virksomheden nu kan opfylde alle ønsker og krav til en stålsøjlebinder med de to Søjleclamps-produkter, som virksomheden står bag.

Patenteret løsning

Z-Stål har patenteret den fleksible løsning, som Søjleclamps-Large er bygget op omkring. Fleksibiliteten består i, at stålsøjlebinderen har flere gribeområder og dermed kan bruges til alle afstande mellem 20-120 mm mellem murværket og søjler.

– Vi har ventet på patentet på Søjleclamps-Large i mere end tre år, og nu er produktet patenteret i Danmark og fire europæiske lande, siger Keld Nørgaard.

Søjleclamps og Søjleclamps-Large kan monteres på alle typer stålsøjler med flangetykkelser på 7-16 mm. Under monteringen, som sker med et let slag med en hammer, bøjer “krogen” på stålsøjlebinderen og tilpasser sig dermed den aktuelle flangetykkelse, hvorved der opnås et fast greb om søjlen.

Søjleclamps-Large er fremstillet i plademateriale, hvilket ifølge Z-Stål giver stålsøjlebinderen langt større bæreevne end søjlebindere, der fremstilles af tråd. Det betyder ifølge virksomheden, at der også skal anvendes langt færre stålsøjlebindere til en given opgave sammenlignet med andre mærker.

– Da økonomi spiller en stor rolle i alle byggerier, har vi store forventninger til vores nye Søjleclamps-Large, siger Keld Nørgaard.

Søjleclamps og Søjleclamps-Large forhandles gennem tømmerhandler og byggemarkeder.

Relateret indhold