Ny skyskraber bliver Nordens højeste

245 meter. Så højt bliver Nordens højeste bygning Karlatornet, som skal stå færdigt i Gøteborg i 2021.
Den 245 meter høje bygning skal stå færdig om fire år.
Den 245 meter høje bygning skal stå færdig om fire år.

Byggeriet af det nye tårn, som vil være mere end dobbelt så høj som Danmarks højeste bygning Herlev Hospital, begynder i år, og det er blevet besluttet, at det er den norske milliardær Petter Stordalens hotelkæde Nordic Choice Hotels, som skal drive hotel i bygningen.

– Dette bli’r intet mindre end episk, siger Petter Stordalen i en pressemeldelse.

Bygningen kommer til foruden hotel også til at indeholde lejligheder og kontorer, og Clarion Hotels plan, at de som bor i bygningen også skal kunne benytte sig af hotellets faciliteter.

– Bor du i en lejlighed, så kan du benytte hotellets concierge, bestille roomservice og rengøring fra hotellet, samt træne i fitnesscenteret. Dette kommer til at blive Nordens mest bekvemlige boliger, siger Petter Stordalen.

Et drømmeprojekt

Bygherre Ola Serneke kalder Karlatornet for et drømmeprojekt, og han er glad for at have indgået kontrakt med Nordic Choice Hotels.

– Vi har en fælles ambition om at gøre oplevelsen indvendig ligeså imponerende som den er udvendig, siger Ola Serneke, ejer af Serneke i en pressemedelelse.

Hotellet kommer til at indeholde 300 værelser, flere restauranter, barer, konferencenfaciliteter, fitnesscenter og spa.

Nordens højeste bygning bliver opført i den nye bydel Karlastaden i Gøteborg, hvor der også er planlagt byggeri af to tusind boliger og andre bygninger.

Relateret indhold