Plantorama Taastrup
- Supplerende adresse: Vindmøllegrunden – Helgeshøj Allé
- Bygherre: Hesø Group og Plantorama (lejer)
- Arkitekt: Sweco Architects
- Totalentreprenør: Nre Group
- Ingeniør: Sweco Danmark
- Skitseprojekt: Moe
- Omfang: 15.000 m2, to etager, havecenter med have-, bolig- og dyreartikler, indendørs skovområder, legeområde, restaurant, kaffebar m.v.
- Vurderet budget: 165 mio. kroner
- Byggestart: Januar 2022
- Byggeslut: Marts 2023
- Kilde: Byggefakta
200 kvadratmeter. Sølle 200 kvadratmeter skulle der til for at fratage Plantorama Hillerød titlen som kædens største havecenter. Det nye, 200 kvadratmeter større havecenter kommer til at ligge ved Ikea i Taastrup, hvor hele 15.000 kvadratmeter oplevelsescenter fyldt med have-, bolig- og dyreartikler åbner d. 10. marts
Det nye have- og oplevelsescenter, der bliver kædens 14. i Danmark, vil ud over haveartikler og planter også få plads til bl.a. restaurant, kaffebar, aktivitetsområde til børn samt et helt nyt indendørs skovområde med plads til afslapning.
130 af i alt 440 parkeringspladser bliver etableret under det kommende havecenter og bliver dermed Plantoramas første overdækkede parkeringsanlæg.
På taget vil et 1200 kvadratmeter stort areal bliver dækket af 620 solcellepaneller, der årligt skal producere 203.725 kWh, hvilket forventes at give en reduktion i CO?-emissioner på 95.704 kg/år.
Fra tagarealerne vil der desuden blive opsamlet regnvand i en 300.000 liter stor tank, der skal bruges til vanding af centerets planter.
Flere kendte naboer
Nre Group, der er totalentreprenør på projektet, har omfattende erfaringer med opførelse af netop Plantoramas havecentre og er bl.a. også totalentreprenør på kædens 6.200 kvm store udvidelse af Plantorama Amager, der skal stå færdig i maj næste år, havecenteret i Hørsholm, udvidelserne i Hillerød og Randers samt opførelsen af det 12.500 kvm store havecenter, der åbnede i Kolding for to år siden.
Læs mere her: Nyt butiksområde lægger sig klos op ad Ikea
Plantorama-havecenter opføres på en 45.000 m2 grund i Taastrup, der lokalt er kendt som ‘Vindmøllegrunden’. Igennem årene har flere aktører uden held forsøgt at udvikle grunden, der er placeret i et større og allerede eksisterende handelsområde med Danmarks største Ikea og shoppingcentret City 2.
Det er nu lykkedes Hesø Group, der ejer grunden. På det resterende areal opføres en jem&fix-butik, en Wash World, en Burger King og en Sunset Boulevard samt et større p-areal.