Hovedstadens Letbane
- – 29 nye stationer på 28 km mellem Lyngby og Ishøj.
- – Letbanen binder fem S-togslinjer og regionaltogstrafikken sammen
- – Skaber et sammenhængende kollektivt trafiksystem.
- – Afgange cirka hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og i weekenden
- – Mulighed for skift til S-tog på seks af letbanestationerne
Anlægsarbejdet omkring den københavnske letbane har stået på i årevis, men nu begynder konturerne til fremtidens letbane at kunne anes i bybilledet.
Det hjælper på helhedsbilledet, at entreprenøren Siemens-Aarsleff Rail er begyndt at udlægge de første letbaneskinner i Glostrup, nærmere bestemt i krydset mellem Jyllingevej og Nordre Ringvej. Her har entreprenøren svejset og er i gang med at udlægge de første få meter af de 28 kilometer skinner, som fra 2025 skal være spor for Hovedstadens Letbane.
– Vi har glædet os til at tage fat på arbejdet ude på selve strækningen, hvor letbanen nu bliver synlig for de mange mennesker, som fremover skal bruge den. Det er en stor og kompleks opgave, hvor vi skal bygge en stærk transportløsning. Vi skal gøre det hurtigt, sikkert og samtidig favne, at det sker tæt på mange naboer til letbanen og lige ved siden af en vigtig trafikåre, siger Hans Frost, projektdirektør, Aarsleff Rail, der er en del af konsortiet Siemens-Aarsleff Rail.
Har fyldt meget i landskabet
Det har været en omfattende opgave at nå frem til, at skinnelægningen kan gå i gang. Omlægningen af forsyningsledninger, vejarbejde og anlægsarbejde til baneopbygningen fylder meget i landskabet.
Projektdirektør for Hovedstadens Letbane, Henrik Bendsen, siger:
– Hvert af de trin, vi tager i processen, kræver, at vi og vores entreprenører planlægger og tilpasser arbejdet for at sikre den fornødne plads til udførelsen. Fra Hovedstadens Letbanes side er vi meget tilfredse med den indsats, der er præsteret fra de involverede forsyningsselskaber, myndigheder og entreprenører. Dette har gjort det muligt at nå denne vigtige milepæl og igangsætte Siemens-Aarsleff Rail med den efterfølgende skinnelægning. Vi og vores entreprenører kommer til at arbejde hårdt i de kommende måneder for at skabe den samme smidige overgang andre steder på strækningen og sikre en god fremdrift i projektet.
Udvikling langs hele strækningen
Med de første skinner lagt og svejset sammen er Glostrup Kommune den første af kommunerne langs med letbanen, hvor der bliver lagt skinner. Det betyder, at Glostrup bliver helt central i det videre arbejde og færdigudviklingen af letbanen.
– Anlægsarbejdet på letbanen har fyldt meget for naboerne og trafikanter, uden at det klart har kunnet ses, hvad det hele gik ud på. Men med sporene bliver det meget synligt, hvad vi er på vej til at få. Nemlig en letbane, som kan medvirke til fleksibilitet for rejsende og udvikling langs hele strækningen, siger Kasper Damsgaard, borgmester i Glostrup Kommune.
Når der efterfølgende er lagt færdige spor og opsat master med køretråd fra Letbanens Vedligeholdelsescenter på grænsen mellem Glostrup og Rødovre i nord og Glostrup Station i syd, vil der stå en reduceret udgave af den færdige letbane klar.
Den skal bruges til de første prøvekørsler ude på strækningen, teste signaler i vejkryds og finpudse hele systemet.
Flere virksomheder kommer til
Den færdige letbane vil bl.a. komme de hundredvis af virksomheder til gode, der allerede har domiciler lige ud til en af de 29 stationer langs den 28 kilometer lange letbanestrækning.
En del virksomheder har dertil bygget nye domiciler langs den nye linjeføring, og lektor ved Copenhagen Business School, professor Ismir Mulalic, forudser, at letbanen vil skabe byudvikling langs linjen de næste årtier.
– Byer udvikler sig langsomt. Byudvikling tager tid. Men vi behøver ikke at se så langt for at se, hvad infrastruktur-projekter betyder for byernes udvikling. Vi kan bare se til København, og se hvordan kranerne fortsat tårner sig op langs metrolinjerne mange steder på Amager her snart 20 år efter metroens åbning. Det er attraktivt at bygge både boliger og erhvervsdomiciler i nærheden af god infrastruktur, så jeg forventer, at man vil se den samme udvikling langs Hovedstadens Letbane. Men det er ikke noget, som finder sted hen over natten. Byudvikling tager tid, fastslår lektoren, der gennem mange år har forsket i byudvikling, samfundsøkonomi og transport.