Hvert år uddeler Energiforum Danmark Energi- og Miljøprisen til en virksomhed, organisation eller person, der har gjort en inspirerende indsats for intelligent energiudnyttelse.
Med prisen hylder branchen gerne både det lange seje træk og den ihærdige indsats, såvel som de gode ideer.
Prisen bliver overrakt på Energiforum 2020 den 3. marts i Nyborg, og nu kan branchefolk nominere kandidater til hæderen – såvel en kollega, en samarbejdspartner eller en konkurrent. Nomineringer skal mailes til Energiforum Danmarks sekretariat senest 20. januar.